Waiver

Waiver Wire uge 5

Waiver Wire uge 5

Det er starten af uge 5 i NFL-sæsonen og din waiver wire er formentlig allerede begyndt at blive ret tynd. Men frygt ej, for vi er her selvfølgelig til at fortælle dig hvem du skal fokusere på i denne uge.

Først og fremmest kan du prøve at kigge efter nogle af de spillere vi har nævnt tidligere, for at se om nogle af dem stadig hænger ude på din waiver wire.

Dalton Schultz, Lavishka Shenault og Tee Higgins er nogle af dem fra tidligere ugers Waiver wire artikler som ville være rigtig gode at gå efter.

Vi er på vej til uge 5, og det betyder også, at vi får sæsonens første planlagt bye week. Det er Lions og Packers der er på bye, så i denne uge behøver du ikke at bliver skuffet over at Davante Adams ikke spiller, for det er som sagt planlagt.

For at hjælpe dit roster kommer vores waiver wire spillere for uge 5 her.

Damien Harris, RB, New England Patriots

Med Sony Michel nu på Injured Reserve er Damien Harris kommet tilbage og fik spilletid i nattens kamp imod Chiefs. Her løb han bolden 17 gange for 100 yards, og så god ud for en der har misset 3 ugers football og fik sin første kamp med en god workload i NFL.

Han bør have vist nok i kampen til at blive holdets power runner, og er min første prioritet på waiver wire for denne omgang.

Chase Edmonds, RB, Arizona Cardinals

Kenyan Drake bliver ved med at have problemer med at få noget ud af sine mange løb. Samtidig har Cardinals haft det svært de seneste to uger, og Chase Edmonds har set arbejde i kastespillet.

Med tanke på Drakes problemer kan det være at vi snart ser Edmonds få chancen mere i løbespillet.

Da han allerede er involveret i kastespillet, kan han ende med at være den bedste af de to Cardinals RBs for fantasy. Hiv ham ind fra din waiver wire og se hvordan arbejdet fordeles i denne uge imod Jets.

D’Ernest Johnson, RB, Cleveland Browns

Nick Chubb er ude i noget der ligner 4-6 uger, hvilket betyder at Kareem Hunt overtager som holdets nummer et. I weekendens kamp imod Dallas, så vi at D’Ernest Johnson var den næste RB i rangordenen.

Grundet det store forspring som Browns havde, kombineret med at Hunt havde været småskadet i løbet af sidste uge, så endte Johnson med 13 løb, for 95 yards.

Jeg forventer ikke samme antal berøringer for Johnson i kampe der er mere lige, men han kommer nok til at se 8-10 touches pr. kamp, hvilket kan gøre ham relevant nu hvor vi får bye weeks,

Så smid et claim ind på Johnson ude på din waiver wire.

Scotty Miller, WR, Tampa Bay Buccaneers

Tampa Bay skal spille igen allerede torsdag nat. Her er Godwin formentlig ude, og det samme gælder OJ Howard.

Det betyder at Bucs efterhånden er tynde på spillere der skal kaste bolden, hvilket kan betyde at Scotty Miller er god at hente på din waiver wire som nummer to i kastespillet efter Mike Evans.

Teddy Bridgewater, QB, Carolina Panthers

Det ser efterhånden ud som om, at Matt Rhule har fået lidt styr på tropperne i Carolina. Det betyder også, at Teddy Bridgewater er begyndt at spille godt og han er derfor en rigtig solid spiller at samle op hvis man har brug for en QB til at dække hulet som Stafford eller Rodgers efterlader nu hvor de er på bye weeks.

Panthers skal spille imod et Falcons hold der ser ud til at være faldet helt fra hinanden på forsvaret, så det bør være en super match up for Teddy.

Andre nævneværdige spillere:

Justin Jackson, RB, Los Angeles Chargers

Tim Patrick, WR, Denver Broncos

Alshon Jeffery, WR, Philadelphia Eagles

Hvis I kan lide det vi laver her hos FantasyBoss, så giv os et like på vores FantasyBoss facebook side, følg os på twitter eller tag direkte kontakt til mig på twitter under @MadsenThomas.

Tags

Thomas Køster Madsen

Jeg har spillet Fantasy siden 2014, hvor jeg omgående blev totalt hooked. Jeg startede udelukkende med redraft, men begyndte i 2019 også at spille Dynasty, så jeg kunne få mit fantasy-fix hele året rundt. Har primært stået for start/bænk og waiver i løbet af sæsonen. Har du spørgsmål kan du finde mig på twitter @MadsenThomas

Relaterede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også

Close
Back to top button
Close

Du har sat Adblocker til!

Du støtter os ved at lukke din adblocker ned på FantasyMeister