FantasyNFLStart/bænk

TNF Start/Bænk uge 15 – New York Jets vs. Baltimore Ravens

Vi er nået til torsdagskampen i uge 15, og dermed også den sidste udgave af TNF i denne sæson. Det er vildt så hurtigt det er gået. De to resterende uger efter uge 15, har vi tre lørdagskampe i uge 16, ligesom på Thanksgiving, og ellers spilles resten af kampene i uge 16 og hele uge 17 kun på søndage.

De to hold der skal i kamp i den sidste TNF-kamp er New York Jets, der skal på besøg hos Lamar Jackson og Baltimore Ravens. Efter tre rigtig gode kampe af Jets kom de ned på jorden igen med et brag og tabte til Bengals i uge 13. I uge 14 formåede de lige akkurat at tage sejren i sidste sekund imod Dolphins. Nu skal de op imod Ravens der er brandvarme, og har Lamar Jackson på QB, der pt. er i spidsen af MVP-racet.

Jeg forventer at det bliver en kamp hvor Ravens angreb kommer til at køre Jets forsvar over, specielt med Jamal Adams der formentlig er ude af kampen med en ankelskade. Men du kan få en fuld optakt til kampen ovre på Gulklud.dk.

Lad os tage et kig på spillerne fra de to hold, så vi kan hjælpe jer med at sætte jeres playoffs hold i fantasy.

Nogle steder vil jeg give en forklaring, men i de fleste tilfælde vil jeg kun give en status imellem ”Start”, ”Flex” (RBs og WRs) / ”Stream” (QBs og DSTs) eller ”Bænk”.

”Start” og ”Bænk” giver sig selv. De to andre, ”Flex” og ”Stream” kræver en kort forklaring.

Flex: En RB eller WR som jeg forventer at være niveauet under start, men samtidig er en man kan være nødsaget til at starte i dybere ligaer.

Stream: Denne status vil kun tilfalde QBs og DST. At streame er en strategi mange anvender i løbet af sæsonen. Stream ud for en QB eller DST betyder at jeg ville samle dem op og starte specifikt i denne match up fordi modstanderens angreb eller forsvar ikke er særligt godt.


New York Jets

QB Sam Darnold – Bænk

Han har ikke været fantastisk i to ekstremt nemme match ups imod Bengals og Dolphins, så jeg ville ikke stole på ham til mine playoffs

RB Le’veon Bell – Flex

Har haft det svært langt hen ad vejen i denne sæson hos Jets, og der går rygter om at holdet vil prøve at trade ham væk i offseason. Det vil nok være godt for begge parter. Var skadet i sidste uge, men det forventes at han er klar til kampen i nat. Har du ham på dit fantasy-hold bør han stadig være i din startopstilling som et high-end flex, med et håb om at han griber en masse bolde.

WR Robby Anderson – Bænk

Er kommet tilbage med et brag og har scoret TD i tre af sine fire seneste kampe. Men det har været imod markant svagere modstandere end Ravens, og jeg tror kombination af Marcus Peters og Marlon Humphrey kommer til at lukke ham ned.

WR Jamison Crowder – Flex

I takt med at Robby Anderson har set fremgang er Crowders produktion fuldstændig droppet. Det tror jeg ændrer sig i denne kamp, hvor han kommer til at gribe flest bolde for Jets (da der ikke er ret mange andre til at gribe bolden for Jets tilbage), og derfor er et low-end flex i PPR.


Baltimore Ravens

QB Lamar Jackson – Start

I sidste uge imod Bills havde Lamar sin næstlaveste score for sæsonen, lige under 20 point. Ja, den er god nok, han næstlaveste score er lige under 20 point. Det er hvad vi ville regne for en over middel præstation for mange andre QBs. Han skal selvfølgelig startes uden tøven.

RB Mark Ingram – Start

Er RB9 for sæsonen lige nu, og har et favorabelt kampprogram i denne og næste uge, så han er låst ind i din startopstilling her i playoffs. ´

WR Marquise Brown – Flex

Jeg har Brown som et high-end flex i denne uge, og en spiller jeg godt tør tage chancen på, selvom han er en Boom eller Bust type. Uden Jamal Adams er Jets forsvar langt fra skræmmende, så jeg tror på en fin kamp til Brown.

WR Willie Snead – Bænk

Har ikke været konsistent nok i denne sæson til at han er værd at starte i fantasy-playoffs.

TE Mark Andrews – Start

Jets har generelt været gode imod TE positionen, og kun tilladt 40 yards i snit til modstanderes TEs. Men hvis Andrews spiller kan man efter min mening ikke holde ham på bænken. Han har været rigtig god det meste af sæsonen, og er en af Ravens største trusler i redzone. Sørg for at holde øje med hans status så længe du kan vente, da han er questionable.

DST Ravens – Start

Jets har opgivet anden flest point til modstanderes DST, med over 11 point pr. kamp i gennemsnit. Og hvis man ser hvor lidt Jets O-line har været i stand til at beskytte Darnold på det seneste er der god chance for at Ravens DST får sacks og turnovers. Must-start.


Det var jeres fantasy-relevante spiller for TNF-kampen i uge 15 imellem Jets og Ravens. Held og lykke med jeres playoff matchups.

Tags

Thomas Køster Madsen

Jeg har spillet Fantasy siden 2014, hvor jeg omgående blev totalt hooked. Jeg startede udelukkende med redraft, men begyndte i 2019 også at spille Dynasty, så jeg kunne få mit fantasy-fix hele året rundt. Har primært stået for start/bænk og waiver i løbet af sæsonen. Har du spørgsmål kan du finde mig på twitter @MadsenThomas

Relaterede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også

Close
Back to top button
Close

Du har sat Adblocker til!

Du støtter os ved at lukke din adblocker ned på FantasyMeister