FantasyNFLStart/bænk

TNF Start/Bænk uge 10 – Los Angeles Chargers vs. Oakland Raiders

Vi skal i aftenens (nattens) TNF-kamp se hvad jeg forventer bliver en ekstremt spændende kamp imellem Chargers og Raiders. Begge hold vandt i den foregående uge, Chargers i en overraskelse over Packers, som de holdt næsten helt fra fadet og Raiders over Lions, i en kamp hvor vi så Raiders rookies gøre en forskel. Josh Jacobs stod for to TDs, og Hunter Renfrow og Foster Moreau klarede en TD hver, så det bliver spændende at se om de kan fortsætte de gode takter imod et Chargers forsvar der har fået en del spillere tilbage de seneste par uger, og ser bedre ud end de har gjort hele sæsonen.

Du kan finde Gulklud.dks optakt til kampen her.

Jeg forventer at Raiders vil forsøge at løbe bolden, hvilket flere hold har haft succes med imod Chargers. Fra Chargers side tror jeg at de skal angribe Raiders i kastespillet, både fordi de har været gode imod løbet og dårlige imod kastet. Det præger også min start/bænk i dag. En anden ting der selvfølgelig også har indflydelse på start/bænk i denne uge, er det faktum at der er 6 hold på bye: Jaguars, Texans, Patriots, Redskins, Eagles og Broncos. Derfor skal folk kigge lidt dybere for at finde spillere der kan startes i denne uge.

Nogle steder vil jeg give en forklaring, men i de fleste tilfælde vil jeg kun give en status imellem ”Start”, ”Flex” (RBs og WRs) / ”Stream” (QBs og DSTs) eller ”Bænk”.

”Start” og ”Bænk” giver sig selv. De to andre, ”Flex” og ”Stream” kræver en kort forklaring.

Flex: En RB eller WR som jeg forventer at være niveauet under start, men samtidig er en man kan være nødsaget til at starte i dybere ligaer.

Stream: Denne status vil kun tilfalde QBs og DST. At streame er en strategi mange anvender i løbet af sæsonen. Stream ud for en QB eller DST betyder at jeg ville samle dem op og starte specifikt i denne match up fordi modstanderens angreb eller forsvar ikke er særligt godt.


Los Angeles Chargers

QB Philip Rivers – Start

Har været god yardmæssigt de seneste par kampe, men problemet er at han har haft svært ved at finde receivere til TDs.

RB Melvin Gordon – Flex

Raiders har et godt løbeforsvar, men Gordon har altid en chance for at score TDs i det her angreb.

RB Austin Ekeler – Flex

Kommer formentligt til at se en del arbejde i kastespillet, da det er den bedste måde at flytte bolden imod Raiders.

WR Keenan Allen – Start

Har døjet lidt med skader over de sidste par uger, og samtidig har Chargers haft fokus på at få Melvin Gordon i gang i løbespillet. Det har betydet at Allens produktion er gået ned i forhold til starten af sæsonen, men jeg forventer at Rivers vil kigge meget efter ham i denne kamp.

WR Mike Williams – Bænk

Er ofte afhængig af at få et stort spil eller en TD. Sidste uge fik han en del yards, men han havde kun 3 catches (på kun 3 targets), hvilket i bund og grund bare bekræfter at Williams er et ekstremt risikobetonet play. Nogle vil nok se sig nødsaget til at starte Williams, men jeg vil prøve at holde ham på bænken.

TE Hunter Henry – Start

Er for alvor kommet tilbage som en af de vigtigste våben for Rivers. Har 33 targets over de sidste 4 kampe, hvilket er flest targets blandt alle tight ends over de kampe samt flest på hele Chargers hold i samme tidsperiode. Keenan Allen har 31. Selvom han var skadet i starten af sæsonen, belønner han nu sine ejere.

DST Chargers – Stream

Så gode ud med Melvin Ingram tilbage, og de fik lagt rigtig meget pres på Aaron Rodgers i foregående kamp. Med Trent Brown og Rodney Hudson der begge har døjet med skader hele denne uge, forventer jeg at Bosa og Ingram sagtens kunne komme ind og ramme Carr flere gange. Samtidig spiller Casey Heyward og Desmond King rigtig godt lige nu, så der kunne godt være et par interceptions fra Chargers DST.


Oakland Raiders

QB Derek Carr – Bænk

Chargers forsvar viste i sidste runde at de kan komme efter QBs, uanset hvem det er, og de fik gang på gang forstyrret Aaron Rodgers sidste uge. Jeg forventer ikke at det ændrer sig ret meget i denne kamp, så Carr kommer nok under pres det meste af kampen. Jeg forventer ikke at han har en elendig NFL kamp, men hvis han kun scorer en enkelt TD er det bare ikke nok for en acceptabel fantasy kamp.

RB Josh Jacobs – Start

Det helt store lyspunkt fra Raiders, både i NFL og Fantasy. Der er ikke så meget at sige. Han får massivt med arbejde og har belønnet os med flere gode præstationer.

WR Tyrell Williams – Flex

I en tung spilleuge med mange hold på bye er Williams et flex play, selvom han godt kan gå hen og få det svært imod Chargers secondary der har spillet bedre de sidste to uger. Williams har dog TD upside, hvor han har scoret en TD i 5 af de 6 kampe han har spillet i år.

WR Hunter Renfrow – Bænk

Har scoret TD to kampe i streg nu, men jeg forventer ikke at han får ret mange targets i denne kamp. Han har kun haft 5 eller flere targets i 3 af sine 8 kampe, så jeg stoler ikke på ham endnu.

TE Darren Waller – Start

Har været en af de bedste TEs i fantasy i denne sæson, så han er selvskrevet til din holdopstilling.


Det var det for denne uges torsdagskamp. Jeg  håber at I kan få navigeret sikkert igennem denne uges byepocalypse og få et godt resultat der kan hjælpe dig tættere på en plads i playoffs.

Tags

Relaterede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også

Close
Back to top button
Close

Du har sat Adblocker til!

Du støtter os ved at lukke din adblocker ned på FantasyMeister