FantasyNFL

S, P eller K – Uge 11

S, P eller K – Uge 11

Så gik der en uge mere af den regulære sæson, og som fantasy spiller ved man efterhånden godt, hvilke ligaer man har en chance i, og hvilke der skal i glemmebogen. Mine hold gik 4-2 i den seneste uge. Det er den bedste record, de har haft siden uge 1. Det ser ud til at alt mit brok de seneste mange uger har virket som et reverse jinx, og mine hold er begyndt at tage sig sammen. (Nu ender jeg sikkert med at jinxe det hele igen, og tabe resten af mine match-ups i denne sæson).

Jeg har stadig muligheden for at komme i PO i 2-3 ligaer, hvis det hele flasker sig lidt. Det kræver dog stadig en del sejre, så arbejdet på waiveren er ikke slut endnu. I en enkelt liga skal jeg, udover at sætte det helt rigtige hold, også skides ud af et lykkehjul mht. de andre spilleres resultater, hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om play-off. Men nu snakker vi år 2020, der om noget må være året for underlige og usandsynlige ting.

Mht. ligaer hvor man har udspillet sin rolle, vil jeg gerne appellere til at folk ærer spillet, og stadig sætter deres hold. Der kan ske svipsere, og det skete også for mig så sent som i sidste uge, hvor jeg kom for sent med mine udskiftninger til en liga.

Selvfølgelig analyserer man ikke match-ups på samme måde som i de ligaer, hvor man spiller med om sejren. Man kan dog som minimum stille med et fuldt hold, så man ikke giver andre hold nemme sejre, og derved skævvrider resultaterne.

I superligaen ser man jo heller ikke A.C Horsens stille 4 kasser dansk pilsner i midtercirklen, og drikke sig ned i spillerunde 30 til 33, fordi de ikke kan nå medaljerne. Spil spillet til ende, så vi alle kan se hinanden i øjnene, når vi skal svine hinanden til, og komme med undskyldninger i off-season.

Med denne uges opsang slut vil jeg springe ned i denne uges teenage-leg, S, P eller K.

Sandhed:

Taysom Hill kan vinde dit match-up for dig i denne uge?

I min mening, nej. Hill skal starte for Saints, når de spiller imod Falcons i denne uge. Dette sker på baggrund af at Drew Brees fik sin torso lavet om til kartoffelmos i sidste uge. Han har hele ugen fået reps med førsteholdet, så han kan blive klar til at tage QB-ansvaret i hel kamp.

Jeg siger ikke at Hill ikke kan blive en god QB. Jeg tror bare ikke han er klar til denne type opgave lige nu, og med så kort varsel. Hill’s store fordel har indtil videre været, at man ikke rigtig vidste hvad hans opgave var på banen, når han spillede. Nu vil det være soleklart for alle i forsvaret at bolden skal fordeles igennem ham.

Hill skal selv læse forsvaret, dirigere angrebet, og kalde audibles. Der skal ikke tøves meget fra Hill’s side, før Falcons’ forsvar går blitz-krieg, og sender flere hundrede kilo kød med hjelme på efter ham.

Jeg tror sandheden bliver at Hill bliver sacked 4 gange eller derover, og kaster mindst 1 interception.

Procent:

Hvad er procentchancen for at Browns når Play-off i år?

Jeg vil sige 30%. Det kan virke meget lavt, når Browns pt. er 6-3. Der er dog ting der taler imod dem. Skribenten der skriver denne artikel, er Steelers fan, det er en ting. For det andet skal man huske at Browns er Browns. Der er nok ikke et sportshold i verdenshistorien, der har skudt sig selv mere i foden end Browns.

Enten har de spillertalent, der så bliver trænet dårligere af forfærdelige head coaches. Andre gange har de en solid trænerstab, men så har Browns General manager draftet så ringe at man skulle tro de glemt hvilken sport de spillede, og draftet fra NCAA 1. division volleyball.

Udover at være Browns har Browns også mistet deres store profil på WR-positionen, Odell Beckham Junior. Samtidig spiller Baker Mayfield som en pose nødder, (dog de dyre macadamia-nødder i nogle uger).

Browns har Eagles, Giants, Jets, Jaguars, Titans, Steelers og Ravens tilbage på programmet. Jeg ser dem maksimalt vinde 4 ud af de 7 kampe, og af de 3 kampe de taber, vil 2 af dem være til direkte konkurrenter til PO pladserne (Ravens og Titans).

Browns kan snildt ende sæsonen 10-6, og selv med det udvidede play-off der indeholder 14 hold, være nødt til at pakke sammen, og vente på en ny chance næste år.   

Konsekvens:

Hvad er konsekvensen af Jonathan Taylors ustabile spil for Colts.

Svaret er hovedpine for alle fantasymanagers der ejer spillere fra Colts RB-rum. Taylor har været en stor skuffelse, både for Colts, og for hans fantasy ejere. Nyheim Hines har været om end endnu mere frustrerende. Hans spil har været så bi-polart, at det burde medicineres kraftigt, og få tildelt psykologtimer af staten.

Hines burde dog kunne startes på RB positionen i denne uge imod Packers, da det er meldt ud fra Colts at han vil få de fleste carries i denne uge. Info fra Colts virker dog nogle gange lige så troværdig som beskederne, der kommer fra Donald Trumps twitterprofil.   

Jeg vil dog mene at Hines er spilleren der skal startes på RB fra Colts resten af sæsonen, hvis match-uppet er til det.         

Hvis I har kommentarer til mig her på Fantasyboss.dk er I velkomne til at skrive til mig/os på Facebook Fantasyboss eller Twitter

Relaterede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også
Close
Back to top button

Du har sat Adblocker til!

Du støtter os ved at lukke din adblocker ned på FantasyMeister