FantasyNFLStart/bænk

TNF Start/Bænk uge 8 – Washington Redskins vs. Minnesota Vikings

Efter en uge med flere skader, skal vi allerede i aften se en af de hold der mistede en vigtig offensiv spiller i aktion. Minnesota Vikings tager imod Washington Redskins i nat til Thursday Night Football, for at sparke uge 8 af NFL-sæsonen i gang.

Vikings mistede Adam Thielen til en skade i uge 7, så derfor spiller han ikke i kampen. Til gengæld har Kirk Cousins set ekstremt god ud over de sidste 3 uger, hvor han nok er den bedste QB i NFL, med over 900 yards, 10 TDs og kun én interception. Og med en favorabel match up ser tingene gode ud for de 5-2 vikinger. Vil du læse en optakt til kampen kan du finde den her, på Gulklud.dk

Jeg vil også lige hurtigt nævne de to fantasy relevante trades der skete tirsdag, inden vi kigger på start/bænk for kampen. Mohamed Sanu, som var mit nr. 1 waiver i denne uge, er skiftet til Patriots, der samtidig har sat Josh Gordon på IR. Sanu bliver nr. 2 i angrebet. Jeg forventer ikke nødvendigvis ret meget fra ham i denne uge, hvor han ikke har haft meget tid til at tilpasse sig. Vi har set at andre spillere Pats har tradet sig til, lige har skullet bruge et par uger på at blive helt opdateret på angrebet og Tom Brady. Men fra uge 11, hvor Pats har haft bye i uge 10, og så resten af sæsonen, ser jeg Sanu være en top30 receiver. Tradet er godt for Calvin Ridley, der bør få flere targets i Falcons angreb.

Det andet trade er Emmanuel Sanders der er skiftet til 49ers. Jeg ser Sanders værdi forblive hvor den er lige nu, så en WR3. Han kommer nok til at være holdets WR1, men 49ers er et løbebaseret angreb, så volumen i kastespillet er ikke særlig høj, og her er George Kittle nr. 1 overordnet set. De andre receivers for 49ers, Pettis, Goodwin og Deebo Samuel, kan roligt droppes nu. En spiller der ser en forbedring af sin værdi, er Daesean Hamilton der bliver Broncos nr. 2, så han er værd at have på sit hold i dybe ligaer. Han er ikke en du starter, men kan hjælpe når de store bye weeks rammer.


Det var lige lidt information omkring trades, men nu er det tid til at kigge på spillerne fra kampen i nat.

Nogle steder vil jeg give en forklaring, men i de fleste tilfælde vil jeg kun give en status imellem ”Start”, ”Flex” (RBs og WRs) / ”Stream” (QBs og DSTs) eller ”Bænk”.

”Start” og ”Bænk” giver sig selv. De to andre, ”Flex” og ”Stream” kræver en kort forklaring.

Flex: En RB eller WR som jeg forventer at være niveauet under start, men samtidig er en man kan være nødsaget til at starte i dybere ligaer.

Stream: Denne status vil kun tilfalde QBs og DST. At streame er en strategi mange anvender i løbet af sæsonen. Stream ud for en QB eller DST betyder at jeg ville samle dem op og starte specifikt i denne match up fordi modstanderens angreb eller forsvar ikke er særligt godt.


Washington Redskins

QB Case Keenum – Bænk

Dårligt angreb imod godt forsvar. Det er ikke en kamp jeg ser ende godt for Redskins og Keenum.

RB Adrian Peterson – Bænk

Jeg føler at Petersons bedste kamp, som kom imod Dolphins, er den sidste kamp i denne sæson hvor han er spilbar i fantasy. Vikings kommer formentlig til at gøre rigtig meget for at stoppe løbet og tvinge Keenum til at slå dem. Selvom det er revenge-game for Peterson tror jeg næppe han får sin hævn.

WR Terry McLaurin – Flex

Jeg forventer at F1 McLaurin får en svær kamp, så jeg har ham som et flex i denne uge. Hvis du har 2-3 andre gode receivers kan det være en ide at lade McLaurin sidde over denne uge. Hvis ikke spiller du ham som et flex.

WR Paul Richardson – Bænk

Sidste uge tog Vikings Lions WR Kenny Golladay helt ud af kampen, hvilket betød at Lions anden WR, Marvin Jones, gik af. Jeg har dog svært ved at se Richardson gøre det samme, selvom Vikings formentligt vil prøve at tage McLaurin ud af kampen.


Minnesota Vikings

QB Kirk Cousins – Start

Som sagt har Cousins været en af de bedste QBs i NFL over de sidste 3 uger og er ikke længere en streamer, men derimod en QB der skal være på et roster i alle ligaer. Med en ekstremt venlig match up imod Redskins ser jeg ham fortsætte med at lave endnu en god stat line der hjælper dig godt i fantasy.

RB Dalvin Cook – Start

Selvom Vikings har kastet bolden markant mere de sidste par uger end de gjorde til at starte sæsonen, så har det knapt nok skadet Cook’s fantasy værdi, og han ser stadig masser af berøringer, så ham starter du selvfølgelig.

WR Stefon Diggs – Start

Efter en sløv start på sæsonen har Diggs for alvor vist at han er tilbage som en spiller man starter hver uge. Derfor starter du ham selvfølgelig også i en uge hvor han har en rigtig god match up, og hvor han bliver omdrejningspunktet i kasteangrebet med fraværet af Adam Thielen.

WR Olabisi Johnson – Flex

Blev relevant efter Thielen udgik med skade. Jeg vil kun anbefale at flexe Johnson i meget dybe ligaer.

TE Kyle Rudolph – Stream

Scorede en TD i sidste uge. På en position der er virkelig tynd, kan han være OK at starte den her uge, fordi han har et godt match up og Vikigns mangler Thielen.

TE Irv Smith Jr. – Bænk

Vi så Smith se god ud imod Lions, men jeg tror stadig ikke han er værd at starte

DST Vikings – Start

Det siger lidt sig selv at et godt forsvar, der spiller imod et dårligt angreb skal startes i fantasy. Vikings er en af de bedste DSTs du kan spille i denne uge.


Det var de spillere i skal starte og bænke i aftenens opgør. Jeg er allerede tilbage med i morgen med en tidlig udgave af start/bænk for uge 8, da jeg tager til London for at se Bengals-Rams denne weekend, så det kan du se frem til at få tidligere end normalt.

Thomas Køster Madsen

Jeg har spillet Fantasy siden 2014, hvor jeg omgående blev totalt hooked. Jeg startede udelukkende med redraft, men begyndte i 2019 også at spille Dynasty, så jeg kunne få mit fantasy-fix hele året rundt. Har primært stået for start/bænk og waiver i løbet af sæsonen. Har du spørgsmål kan du finde mig på twitter @MadsenThomas

Relaterede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

Du har sat Adblocker til!

Du støtter os ved at lukke din adblocker ned på FantasyMeister