Fantasy101

Begyndermanual – Draften

Draften

Hvad er “draften” så? Det er først og fremmest starten på din fantasy football sæson. Det er her du vælger dine spillere, som dit hold kommer til at bestå af. Draften er derfor nok også det klart vigtigste tidspunkt i hele sæsonen – selvom der altid er rig mulighed for at ændre og forbedre dit hold igennem sæsonen.

OBS! Det skal siges, at draften tager en del tid, og højst sandsynligt også længere end man lige tror. I en 12 mands liga med 16 spillere på hvert hold, skal man hvert fald afsætte 2 timer til det.

Andre vigtige ting at notere sig inden er:
Hvert NFL hold har en ”Bye week” (friuge), hvor de ikke spiller, hvilket man skal være opmærksom på, da det kan være svært at sætte hold i en uge, hvis alle ens spillere har bye week samtidig.

Rækkefølgen
Draften fungerer sådan, at man vælger en rækkefølge, hvorefter man drafter spillerne. Denne rækkefølge kan skabes og forløbe på forskellige måder, vi vil dog kun gennemgå de mest normale.

Når rækkefølgen skal vælges, så kan det hovedsageligt foregå på to forskellige måder, enten ved at vælge den selv eller ved at lade ”spillet” (computeren) bestemme det, altså en tilfældig udvælgelse. Standard indstillingerne er som udgangspunkt at computeren skaber rækkefølgen selv, og dette er også klart det nemmeste, eftersom der ikke er noget forarbejde i det.

Den anden måde hvorpå rækkefølgen kan udvælges er ved, at man selv vælger rækkefølgen. Dette er en anelse mere kompliceret, men også klart sjovere. Her er der fri mulighed for at lade det komme an på noget selvvalgt – måske sidste års resultat – eller man kan lave en konkurrence om det. Her er det kun fantasien der sætter grænser. Denne model vil kræve at man før ens fantasy draft går ind og indstiller rækkefølgen selv, men det er som regel helt lige til.

Når rækkefølgen så er bestemt, så er det også vigtigt at tage stilling til selve forløbet i forhold til draft rækkefølgen. Her opereres der næsten altid med en såkaldt ”snake draft”. Dette system kendetegnes ved at være det mest lige og retfærdige for alle, da den spejlvender rækkefølgen hver anden runde. Så hvis du vælger som nummer 1 i første runde, så vælger du sidst i anden runde, og så igen først i tredje runde, og på samme måde for resten af rækkefølgen. På den måde står alle hold med en nogenlunde lige god chance for at få et ligeså godt hold som de andre, og er derfor også klart at foretrække.

Draft type
Når alt dette er på plads, så mangler kun udførelsen af draften. Også her er der forskellige muligheder. Først og fremmest skal man som liga finde ud af om man har lyst til at gøre det sammen, sådan at man samles – enten hos en ven eller lignende – og så drafter. Man kan også sagtens gøre det uden at være samlet, dette kan dog skabe nogle komplikationer, som vil blive nævnt lidt længere nede.

Når man har tid og sted på plads, så skal man vælge, hvordan selve draften af spiller skal foregå. Det kan enten ske online eller offline. Online, især for begyndere, er klart at foretrække og bør bruges! I en online draft bruger man spillets side til at drafte på, og det sker altså elektronisk. Her kan bruges en computer, tablet eller telefon, og man kan sågar vælge om man bruger hver sit device eller om det skal ske på en ”master-computer”. Denne model er især god til nybegynderne, da der på spillet draft site medfølger en fuld liste af spillere, der er rangeret for en, hvorfra man drafter. Den bliver derfor også hele tiden opdateret under draften, som gør det nemt at holde styr på alle spillerne – hvem der er tilbage, og hvor godt rangerede de er.
Onlinemetoden kræver heller ikke, at man drafter samlet, MEN da der en ”timer” på, der normalt er på 2 minutter pr. valg af spiller, skal man være klar hele tiden, da det lige pludselig er ens tur. Når man ikke at vælge, så vælger computeren for dig, og her giver den en den spiller, der er tilbage og rangeret højest. Dette kan være en god ting – men som regel er det en dårlig ting, fordi den ikke tager højde for, hvad man har valgt i forvejen, eller om man selv tror spilleren bliver god. Derfor vil det være det bedste at være samlet under draften, så man kan huske hinanden på, når det er ens tur, plus det er også meget mere hyggeligt!

Den anden måde man kan drafte på er Offline. Her sker udvælgelsen af spillerne ikke på spillets side, og der er derfor heller ikke den samme hjælp at hente i forhold til udvælgelsen af spillerne. Offlinemetoden kræver, at man selv har styr på rangeringen af spillerne, hvem der er tilbage, og hvem man har valgt. Det er derfor heller ikke metoden man som udgangspunkt skal vælge som nybegynder. Dog giver den muligheden for ikke at være samlet, hvilket måske kan være nødvendigt, hvis man er ny i spillet og ikke alle i ens liga er nogen man kender, og kan mødes med.
Offlinemetoden har også nogle fordele som mere garvede spillere især kan nyde godt af. Først og fremmest giver den mulighed for, at gøre det mere autentisk, da man selv kan vælge hvordan det skal foregå, hvilket kan være en del sjovere. Derfor vil dem der foretrækker at være sammen, også kunne nyde stor fordel af denne, da man selv kan styre det hele, alt efter hvad man lige synes i løbet af draften. Muligheden for forglemmelser eller fejl fra de andre, som man selv kan drage fordel af er også større, hvilket kan øge underholdningen og udfordringsniveauet meget. De forskellige spilleres vurdering af spillerne kan også variere meget, og derfor kan det også skabe mere underholdning, fordi man kan blive overrasket over, hvordan de andre spillere i ens liga vurderer spilleren niveau.
Resultatet af offline draften skal efterfølgende manuelt indtastes.

Begge metoder fungerer super godt, men som sagt som nybegynder, så brug så meget af den hjælp som den hjemmeside, hvor du spiller Fantasy Football på, giver.

Relaterede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

Du har sat Adblocker til!

Du støtter os ved at lukke din adblocker ned på FantasyMeister