Fantasy

Ugens stjerneskud – uge 8

Ugens stjerneskud – uge 8

Uge 7 – opsummering

I sidste uge valgte vi rookie quarterback Justin Herbert hos Los Angeles Chargers.
Herbert blev taget med det sjette valg i første runde af 2020 draften, har set godt ud i de første par kampe og ligner virkelig en franchise quarterback for Chargers.

En af årsagerne til at vi valgte Herbert som vores uges stjerneskud, var fordi at Chargers skulle spille imod et af ligaens dårligste forsvar, Jacksonville Jaguars.

Herbert spillede en fantastisk kamp, hvor han kastede for 347 yards, 3 touchdowns samt fik 66 rushing yards og 1 rushing touchdown. Det resulterede i at han med sine 38,48 fantasy point blev ugens højest scorende quarterback!

Vi håber at I har læst med i sidste uge og fik hentet/startet Justin Herbert.

Uge -8

Vi har valgt at gå med endnu en rookie spiller, wide receiver Brandon Aiyuk hos San Francisco 49’ers.

Aiyuk blev taget af 49’ers med pick 25 i første runde af 2020 draften, og har fået en fin start på sin NFL karriere. Han har 349 scrimmage yards og 3 touchdowns i 6 kampe.

I sidste uge der spillede han en rigtig god kamp og fik 115 yards på 6 receptions og 17,5 fantasy point (PPR-scoring).

Aiyuk er en mindre wide receiver, og minder egentlig meget om Deebo Samuel. Han passer perfekt ind i Kyle Shanahans spillestil, hvor han kan bidrage både i pasningsspillet og løbespillet.

Deebo er ude med en skade i uge 8 og formentlig også i uge 9, så Aiyuk får nok en større rolle i ugens opgør mod Seattle Seahawks.

Ugens modstander

Som nævnt før, så skal 49’ers spille mod Seattle Seahawks, hvor de mødes på søndag i Seattle, kl. 22:25 dansk tid.

Seahawks har et af ligaens dårligste secondary, og tillader i gennemsnit 37,6 fantasy point pr. kamp til wide receivere.

Seahawks formår heller ikke at skabe pres på modstanderens quarterback, hvilket giver quarterbacken mere tid i lommen for at komme af med bolden.

Konklusion

Vi har valgt Brandon Aiyuk, rookie wide receiver hos San Francisco 49’ers som vores uges stjerneskud.

Han kommer nok til at få en større rolle, nu hvor Deebo Samuel er ude med en skade, og mod et af ligaens dårligste secondary, så er der bestemt muligheder for Aiyuk at præstere i søndagens opgør.

Aiyuk er ledig på manges waiver wire, og bliver faktisk også nævnt i vores waiver-wire artikel for uge 8. Du kan læse mere her.

Andre “under-the-radar” spillere:

  • Lamical Perine, running back hos New York Jets.
  • Jalen Reagor, wide receiver hos Philadelphia Eagles.
  • Harrison Bryant, tight end hos Cleveland Browns.
  • Chase Edmond, running back hos Arizona Cardinals
    • Bemærk. Han har bye week i uge 8, men hent ham nu på waiver wire hvis han stadig er der.

Relaterede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også
Close
Back to top button

Du har sat Adblocker til!

Du støtter os ved at lukke din adblocker ned på FantasyMeister