Fantasy

S, P eller K – Uge 6

S, P eller K – Uge 6

Lad os i denne uge starte med sidste uges sandhed vedrørende Leveon Bell og hans chance for at hjælpe nogen fantasy managers med at vinde årets liga. Bell blev i denne uge released af Jets, og Kansas City Chiefs valgte at samle ham op på en 1-årig kontrakt.

Som jeg skrev i sidste uge, vil Gase gøre alt for at bevise at Bell, i hans mening, ikke passer ind i Jets organisationen. Man må sige at han fik udtrykt dette på den ultimative måde ved direkte at release Bell frem for at se, om der kunne findes lidt trade value et sted.

Denne skilsmisse er nok bedst for begge parter, da Bell og Gases ægteskab fik Ike og Tina Turner til at ligne en evig ny-forelskelse.

Med Bells tilgang til Chiefs vil det være logisk at jeg i denne uge stiller nøjagtigt det samme spørgsmål i sandhedskategorien, som jeg gjorde i sidste uge. Som sagt så gjort, lad os igen lege legen der på et tidspunkt fik undertegnede til at stå næsten nøgen i et frikvarter i 6. klasse på Lyng skole i provinsforstaden Erritsø.

Sandhed:

Leveon Bell hjælper ikke nogen med at vinde deres fantasy liga i år.

Chiefs er en noget pænere container end Jets, og der er ikke ild i den (hvis jeg skal blive i analogien fra sidste uge). De er startet 4-1, og angrebet ligner sig selv. Patrick Mahomes smider om sig med sukker bolde, men sidste uge kom der dog lidt ridser i lakken på den potente offensiv. Mahomes gennemførte kun 51% af hans kast, og holdt længere på bolden, end han plejer. Heldigvis er ingen af disse stats noget, der påvirker fantasy-scoren, og ift. Bell er disse 2 stats ganske interessante.

Bell er fra sin Steelers tid kendt for at kunne få meget ud af meget lidt. Hans cuts er på niveau med Christian McCaffreys, og hans tålmodighed og vision for spillets udvikling er uovertruffen.

Clyde Edwards Helaire er fremtiden på running back positionen i Chiefs. Det er min klare overbevisning. Han mangler dog en mentor, da running back rummet hos Chiefs inden Bells ankomst, havde samme flair for mentorarbejde som Jeppe Kofoed.

Bell vil fra uge 7, hvor han kan begynde at træne med ved Chiefs, tage snaps fra CEH. Bell vil i min mening få meget 3. down arbejde hvor han pass catching vil være uhyre farlig. Han vil også få en del goal line arbejde, da hans evne til at at se blokeringerne udvikle sig er en gave for ethvert angreb.

Min konklusion bliver at CEH vil være starteren, men at Bell vil få nok snaps til at gøre beslutningen for os fantasy owners rigtig svær på ugentlig basis. Vi kan snildt ende i en situation, hvor de begge skal spilles på flexen.

Procent:

Vi leger lidt med procentspørgsmålet i dag, og prøver følgende. Hvor mange procent spiller Baker Mayfield på i dag?

Mit bud er 50-60%. Baker har selv udtalt at ”mama didn’t raise no wuss”, hvilket klart indikerer at han ikke er 100%. Personligt tror jeg at han spiller gennem en skade der generer ham mere, end man umiddelbart tror. Jeg tror der vil komme tvivlsomme kast og beslutninger taget med ribbenene frem for hjernen, når TJ Watt og Cameron Heyward kommer buldrende igennem linjen. Dette vil ende i interceptions. Steelers defense får en god kamp i aften.

Konsekvens:

Hvad er konsekvensen for Jimmy Garoppolo og 49ers, hvis de taber til Rams i denne uge?

Head coach for 49ers Kyle Shanahan virker ikke helt tilfreds med hans QB. Shanahan løber bolden rigtigt, og virker til at tage bolden ud af hænderne på Jimmy G, når kampen skal afgøres. Dette har ikke virket indtil videre i år, og man kan spekulere i om Shanahan vil bruge lidt af hans goodwill ved holdejerne, og ”smide” nogle kampe i år.

#tankfortrevor er i fuld effekt på twitter. Hashtagget der opfordrer hold til at ”tanke” sæsonen ved at tabe kampe, og derved få første pick i draften, så man kan vælge college QB Trevor Lawrence.

Giants har allerede meldt sig godt ind i denne kamp med deres 0-5 record. Falcons og Jets holder også på med hver deres flotte 0-5. 49ers skal derfor allerede nu til at finde en større kæp at stikke i deres eget hjul, så de kan komme med i kampen.

Hvis der tabes til Rams i denne uge, kan jeg godt se Shanahan sige ”fuck it”, og gå virkelig pass heavy resten af sæsonen. Enten får man Jimmy G smedet i ilden, eller også bliver han så stor en grund til at 49ers taber kampene, at fansene godt kan se meningen i at tanke for Trevor Lawrence.

Jimmy Garoppolo har kun et ”dead cap” på 2.8 millioner dollars på hans kontrakt til næste off season, så ”tanken” (pun intended) er ikke umulig.

Relaterede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close

Du har sat Adblocker til!

Du støtter os ved at lukke din adblocker ned på FantasyMeister