Fantasy

S, P eller K – Uge 15

S, P eller K – Uge 15 Jule-edition

Julen er tiden for mirakler og gode historier. Til dette hører god mad i mængder, der får en til at overveje en kort karriere inden for bulimi. Der gennemføres en af de underligste traditioner, hvis man som kigger på den udefra. Prøv at forklare en besøgende fra en anden planet at vi fælder et relativt nyt grantræ, smider det ind i vores hus, fylder det med pynt af diverse ædelmetaller og glas, smider julegaver ind under det, men inden vi må åbne dem, så skal vi danse omkring det, mens vi synger sange om et barn, der blev født i en lade.

Ud over de lidt mere krøllede traditioner er dette også tiden, hvor der er tradition for at hjælpe, og tænke på hinanden. Samtidig er det miraklernes tid og tiden for historier

Alle disse ting, historier, tradition og mirakler er ting jeg i denne uge vil komme ind på, med et fantasy twist.

Sandhed:

Hvordan startede dette herlige koncept kaldet fantasy football?

I 1962 satte Bill Winkenbach, medejer af datidens Oakland Raiders, sig ned med Scotty Sterling, en reporter fra Oakland Tribune og Bill Tunnel der arbejdede i PR afdelingen for Raiders. De var i forbindelse med en turne rundt omkring i landet, indlogeret på et hotel i New York.

På dette hotel blev de første regler skrevet til det vi i dag kalder for Fantasy Football. Den første liga havde 8 deltagere, og havde det herlige navn: GOPPPL (Greater Oakland Professional Pigskin Prognosticators League). Efter reglerne blev fastlagt blev der draftet i Winkenbachs hjem i august 1963.

Rosterne bestod af:

2 quarterbacks

4 halfbacks

2 fullbacks

4 wide receivers/tight ends

2 kick/punt returners

2 kickers

2 defensive backs/linebackers

2 defensive linemen

Scoringssystemet var styret direkte af scoringen i kampene, så kun spil, der gav point i kampene, gav point til fantasyspillerne. Der var ikke point for yards eller receptions. Ligaen er efter sigende stadig aktiv den dag i dag med det originale scoringssystem.

I 1969 tog en af de originale medlemmer af GOPPPL konceptet med til en sportsbar i Oakland. Baren, der hed Kings X, startede med at holde lokale fantasy konkurrencer, der blev meget populære, og konceptet blev på denne måde spredt til andre barer i lokalområdet.

I start 80erne poppede konceptet op flere steder i USA, og ligaer som ”Indoor Football League”, der startede i 1980, er stadig aktiv den dag i dag med mange faste traditioner. F. eks bliver deres pokal stadig graveret i samme butik, som i den indledende sæson i 1980.

I 1990 dukkede den første nationale fantasy platform op kaldet Pigskin Playoff. Her blev der konkurreret om præmier på tværs af alle deltagerne i landet. Man valgte sit hold over telefonen ved at trykke de 4 cifrede koder, hver spiller havde fået. Hver uge vandt den spiller der havde valgt det bedste hold en rejse til Hawaii. Pigskin Playoff var forgængeren for det vi i dag kalder Daily fantasy.

I 1997 lancerede CBS så den første online model af fantasy football. Det blev hurtigt populært, og mange andre tv-netværker og hjemmesider oprettede lignende modeller. Yahoo vandt dog hurtigt en stor del af markedet, da de som de første præsenterede en gratis platform at have sin liga på.

NFL’s egen version af fantasy kom faktisk først på banen i 2010, og dette kan i mange øjne ses. Platformen er udskældt for ikke at have nok frihed til at lave sin liga, som man gerne vil have den. Den er dog den mest driftsstabile, hvilket ikke er overraskende, da de har den mest direkte adgang til data.

I dag spiller tæt på 50 millioner mennesker fantasy football.

Procent:

Hvad er procentchancen for at fantasy football vokser sig ud af traditionen som vi kender den:

Her vil jeg sige 95%. Der findes så mange forskellige formater i dag. Re-draft, keeper, dynasty, IDP og disse kan scores med standard scoring, PPR, ½ PPR. Det der internet er nok også kommet for at blive, og med VR (virtual reality) på vej frem som aldrig før kan jeg godt se dette blive succesfuldt integreret med fantasy football.

Der er allerede arbejdet med platforme, hvor man via VR kan få følelsen af at sidde på stadion og se kampen, alt imens at du befinder dig i din lune stue, med en kold i hånden, og hvor ingen kigger underligt på dig, hvis du slår en ordentlig brandskid, (måske bortset fra ægtefællen og hunden).

Dette kunne sagtens integreres med en lobby, hvor deltagerne fra din liga kan logge på for at råbe af hinanden, samtidig med at NFL’s største fetich, statistik, kunne trækkes frem, når man havde brug for at se stillinger, ranks osv.

Dette ville være en naturlig udvikling i min mening, og en udvikling der vil være meget velkommen.

Konsekvens:

Miraklernes tid, den store enkeltmands fantasypræstation, der afgjorde ligaer:

Konsekvensen i denne uge er Jamaal Charles. Den 15. december 2013 var han grunden til at mange fantasyejere vågnede op til en overraskelse. Det var uge 15 i NFL’s kalender, hvilket vil sige semifinaletid i Fantasy. De tidlige kampe var færdigspillet, og folk i den danske tidszone var nok på vej i seng. Nogle var nok gået i seng med en god smag i munden. Foran med 40 point, og modstanderen havde kun ham RB’en fra Chiefs tilbage.

Den næste morgen er disse personer kommet forkert ud af sengen i en sådan grad, at ingen grad af fuglekvidren, morgenblæs fra konen eller kaffe på sengen, har kunne redde det.

Jamaal Charles havde løbet for 20 yards og en TD. Det er ikke så skræmmende tal. Det kan vi snildt blive enige om. Der, hvor det stikker af, er på receiving siden. 195 yards og 4 grebne TD’s. Charles slutter denne dag i december med 51,5 point i standard scoring, og har formentlig reddet lige så mange fantasy-ejere, som mængden han har givet jagtgeværet AKA knækket dem på midten, og ladet dem bagfra.

Denne kamp står skarpt i min hukommelse, da denne præstation ødelagde semifinalen for en af de dygtigste trash-talkere vi har i min ældste fantasy liga. Mr Bills (0-4 i fantasy finaler) kan altid bringes nogenlunde til ro, hvis man blot nævner denne kamp.

Hvis I har kommentarer til mig her på Fantasyboss.dk er I velkomne til at skrive til mig/os på Facebook Fantasyboss eller Twitter

Relaterede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også
Close
Back to top button

Du har sat Adblocker til!

Du støtter os ved at lukke din adblocker ned på FantasyMeister