DraftDynastyFantasy

Relevante Fantasy Rookies

Årets NFL draft er i bakspejlet, og vi har alle haft tid til at glæde eller græmme os, over vores holds draft. Derfor er det også blevet tid til at kigge på nogle af de rookies der måske kan gøre en forskel for dit fantasy-hold.

Hvis du vil vide noget om de rookies der blev draftet i første runde, kan du finde mine og Tue Nielsen Gilbes kommentarer specifikt på første runde rookies her.

Til denne artikel har jeg valgt 5 rookies jeg godt kan lide til fantasy (dem jeg elsker), omend de ikke nødvendigvis kommer til at producere stort fra starten af sæsonen. Jeg har også udvalgt 3 rookies som jeg ikke forventer meget fra, hverken i denne eller den næste sæson (dem jeg ikke elsker).

Min bedømmelse er primært på baggrund af standard scoring redraft ligaer, men jeg giver også lige en kort kommentar til spillernes værdi i dynasty-ligaer.

Elsker dem

Deebo Samuel

Den første-års receiver jeg tror mest på i den kommende sæson (ja, også mere end N’keal Harry). Han kommer til et hold hvor han passer rigtig godt ind i deres angreb, og hvor der ikke er nogen etableret første receiver. George Kittle er holdets bedste våben i kasteangrebet, men derefter ser jeg hverken Jordan Matthews, Dante Pettis, Marquese Goodwin, Trent Taylor eller Jalen Hurd som værende nogen der går ind og tager rollen som nr. 2 i kastespillet.

Jeg tror Samuel ret hurtigt går ind og bliver en af Jimmy Garoppolos sikre våben. I “værste” tilfælde, tror jeg ikke at Samuel ender med at være længere ned i rangordnen end deres WR2, og det er kun hvis Dante Pettis kan holde det niveau han viste hen mod slutningen af sidste sæson. Derfor tror jeg også han er en af de få rookies der får en fin første sæson i fantasy.

I forhold til hvor jeg ville vælge ham i redrafts ville jeg være komfortabel med at samle ham op sent i drafts (runde 12-15) og holde ham på bænken og vente til at han begynder at producere i anden halvdel af sæsonen, meget som det var tilfældet med DJ Moore fra Panthers i sidste sæson.

I dynasty drafts ser jeg ham også som rigtig god værdi, da han kommer ind i Kyle Shanahans angreb og har mulighed for at skabe en kemi med en stadig ung quarterback. Jeg ser ham som et ret tidligt førsterundevalg, pga. det hold han endte hos. Han er min WR2 i dynasty.

Andy Isabella

Rigtig mange eksperter sammenligner Isabella med Brandin Cooks fra Los Angeles Rams, hvilket helt sikkert er et plus. Isabella har haft en rigtig god produktion i college, hvilket er et godt tegn, og så kommer han ind i et angreb der i teorien bør være ekstremt eksplosivt, og svært at stoppe med Kliff Kingsbury som ny træner.

En af de vigtige ting, var at han blev taget i anden runde, hvor der stadig var receivers som DK Metcalf og Hakeem Butler på brættet (Cardinals endte med at tage sidstnævnte senere i draften). Det betyder for mig at se, at Kingsbury ser Isabella som det rigtige fit til hans angreb, hvilket er et plus i min bog, og bør betyde at han kommer til at se en del spilletid, som holdets WR3, så jeg tror han kommer til at være rigeligt på banen til at give noget produktion senere hen på sæsonen.

Hvis du spiller redraft ser jeg ham ikke som en man drafter, men en man skal holde tæt øje med på waiveren i starten af sæsonen, alt efter hvordan brikkerne ender med at falde for Cardinals angreb.

Spiller du derimod dynasty, har jeg Isabella gradet som et sent første runde draft pick, udelukkende baseret på min forventning om angrebet han er landet hos og hans evne til både at spille på ydersiden og som slot receiver.

David Montgomery

Ser ud til at skulle overtage Jordan Howards arbejde som den hårde runningback der primært løber igennem midten. Montgomery er den første-års spiller jeg tror kan have næstmest værdi i fantasy i denne sæson, efter Josh Jacobs. Selvom Tarik Cohen kommer til at se mest spilletid blandt Chicagos RBs, så er det for mig et backfield der har meget klart definerede roller, hvorfor Montgomery nok skal få sin del af arbejdet.

Ser ham som et godt pick up i runderne fra 9-12 i redrafts, da jeg er overbevist om at han nok skal få spilletid og producere på et fint niveau. Han vil have værdi som flex starter i flere uger.

Miles Sanders

Da Eagles byttede sig til Jordan Howard tænkte jeg straks at han nu ville få størstedelen af arbejdet på første og anden down hos dem. Men nu hvor Sanders er blevet hevet ind igennem draften (anden runde), hælder jeg mest til at tro at Sanders undervejs i sæsonen kommer til at overtage den rolle helt fra Howard.

Sanders har evnerne til at spille alle tre downs, og har ligesom Josh Jacobs ikke haft den store arbejdsbyrde i college, hvilket gør at han bør være frisk. Han har potentialet til at blive en featured back, men ender nok ”kun” som den primære back i en RB commitee, da Eagles træner, Doug Pederson indtil videre har foretrukket at rotere sine backs.

I redrafts ser jeg Sanders som værende et 10 runde valg. Den største implikation han har i redrafts for mig at se, er at han totalt underminerer Jordan Howards værdi.

Kigger man på hans værdi i dynasty, er han et top3 valg for mig. Han kan stort set alt hvad man har brug for at en featured running back skal kunne (han skal forbedre sin pass proctection), så på sigt kan han ende med at blive den bedste fantasy spiller i hele dette års draft.

Josh Oliver

Den mest spændende spiller jeg har taget med i denne artikel. Oliver er en stor, og relativt atletisk tight end, der er kommet til et hold der ikke har haft en solid TE i mange år (Marcedes Lewis havde nogle gode kampe indimellem). Nu er holdets QB Nick Foles, der i sin tid i Philadelphia var meget glad for at kaste til sine TEs . Oliver løber ikke særlig gode ruter, men han har rigtig gode hænder. Jeg tror han kan overbevise trænerstabben om at han er den bedste tight end på holdet, og kan derfor komme til at gøre en forskel, selvom det ofte er svært for tight ends at slå igennem tidligt i karrieren.

Ikke en spiller jeg ser værdi i at drafte til at starte sæsonen, men jeg er overbevist om at han kommer til at vise nok til at være en spiller man kan samle op når ens startende tight end er på bye, og bruge ham som spot starter.

I dynasty rookie drafts er han en tredje runde spiller, der kan have lidt upside i denne sæson, men som bør være rigtig fin at samle op med fremtiden in mente, hvor jeg tror han kan begynde at være brugbar allerede fra næste sæson af.

Elsker dem ikke 

Mecole Hardman

Rigtig mange anser ham som værende afløser for Tyreek Hill, som kan have spillet sin sidste kamp i NFL, grundet den sag der hænger over ham lige nu. Mit problem med Hardman er at han kun er hurtig. Han har ikke gode hænder og løber ikke gode ruter, så jeg har svært ved at se ham gøre en kæmpe forskel for Kansas City, da der er flere spillere der kommer foran i rangordenen.

Jeg ville kun tage en chance på Hardman i 14-15 runde af redrafts lige nu. Hvis vi hører mere om Hills situation kan det ændre sig, men for mig bliver det ikke meget mere end et par runder, hvis Hill ryger.

Hvis vi kigger på dynasty, mener jeg han er et midt-til-sent anden runde valg værd, da der potentielt kan være en plads til ham i angrebet over Demarcus Robinson. Men selv hvis Hill ryger, er der flere andre i køen foran Hardman, og han skal virkelig forbedre mange facetter af sit spil før han kan gøre en forskel i Chiefs’ angreb.

DK Metcalf

Den her skyldes tre ting: Seahawks er et ekstremt løbetungt angreb, Metcalf har en tendens til at blive skadet hvis man kigger på hans college historik og han er ekstremt begrænset i antallet af ruter han kan finde ud af at løbe på nuværende tidspunkt. Derfor har jeg svært ved at se ham bryde igennem indtil han får raffineret sit spil og Seahawks for alvor tør lade Russell Wilson slynge bolden rundt, frem for at favorisere løbespillet så meget som de gør.

I redrafts mener jeg ikke Metcalf er værd at kigge på overhovedet, og i dynasty vil jeg mene at han tidligst kan vælges sent i første runde. Han er min WR6.

AJ Brown

Brown er meget i samme båd som sin tidligere college-holdkammerat, Metcalf, og er endt på et hold der er en af de mest løbetunge i hele ligaen. Brown har dog alle evnerne til at blive en succes, men jeg tror alligevel ikke på at han bliver relevant foreløbig.

Titans har allerede en receiver der på papiret kunne være en stjerne, i Corey Davis, men ham har de også problemer med at få bolden til i forvejen, så tror ikke det kommer til at ske for Brown.

I min bog, er Brown ikke en man skal kigge epå til denne sæson når det kommer til redrafts, til gengæld er han min WR3 i dynasty rookie drafts, så en man tager tidligt, udelukkende på grund af hans evner og potentiale. Også selvom jeg virkelig ikke ser hans fantasy værdi være høj lige nu og her, i kraft af hvor meget Titans løber bolden.

Så kom vi igennem de otte spillere jeg har udvalgt. Håber det gav et blik for hvem du bør gå efter i din redraft eller dynasty draft, og hvor de realistisk kan give dig værdi.

Hvis du synes jeg er helt på månen er du velkommen til at droppe en kommentar. Det er du selv selvfølgelig også selvom du er enig, eller har spørgsmål.

Skrevet af Thomas Køster Madsen

Relaterede

En kommentar

  1. Sanders.
    Man skal huske på at D Peterson aldrig har haft en 1.000 yard RB.

    Og man kan ikke sammen ligne hans college produktion med Jacobs.
    Sanders brugte 2 år bag Barkley.
    Sidste år var alle hans rushing stats næsten de samme som Barkley dog ikke TD.

    Jacobs har bare ikke kunne være RB 1 han har hele tiden været efter en anden.

    Mecole Hardman
    Forstår ikke hvor du har fra at han ikke har gode hænder.
    Han var 5 stjernet ud af high school. Nr 11 i sin år gang.
    Han har fået en del ros for at gribe godt og bruge hænderne godt.

    Han spillede i Georgia som løber meget, det har nok gjort at man ikke har set hans potentiale.

    Han kommer nok ikke være T Hill.
    Men Chiefs har lige nu Watkins og så intet andet på WR.
    Så Hardman kommer nok have en af de bedste muligheder for WR i år 1.

    Der kommer DK Metcalf også ind, Seahawks har Lookett og intet andet, Metcalf er perfekt til Wilson, Wilson løber rundt for sit liv pga den dårligere OL og kaster så bare bolden langt til sit hurtige og store target.
    Jeg tro ikke på Metcalf men har har en kæmpe upside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close

Du har sat Adblocker til!

Du støtter os ved at lukke din adblocker ned på FantasyMeister