FantasyNFLNFL PreseasonSæsonforberedelseStandard

Nyheder fra camp 05/08

Vi er på vej imod den første officielle uge af preseason, med et fuldt kampskema på programmet fra torsdag til lørdag.

Men inden vi når så langt skal i selvfølgelig ikke snydes for en opdatering på nogle af de nyheder vi hører fra training camps rundt omkring i ligaen. Eksempelvis er der en opdatering omkring Melvin Gordons situation, som kommer til at blive ekstremt vigtig for fantasy ejere.

Theo Riddick til Denver

Umiddelbart i kølvandet på sidste uges Nyheder fra camp artikel, kom nyheden om at Riddick er blevet signed af Denver Broncos. Dette har en markant betydning i forhold til fantasy, ikke så meget i forhold til Riddick selv, men på de to andre fantasy relevante RBs hos Denver Broncos, Philip Lindsay og Royce Freeman.

Det seneste ud af Broncos camp, er at Freeman ser rigtig god ud, og at de kommer til at splitte arbejdet 50/50 imellem ham og Lindsay. Freeman er sikret rollen som RB når Broncos er tæt på endzone, og situationer med få yards til ny down, så jeg tror ikke Riddicks ankomst ændrer ret meget for ham.

Derimod er jeg meget bekymret for hvad det betyder for Lindsay. Han var holdets primære RB i kastesituationer, men det var ikke fordi han var super god i kastespillet. Han tabte 8,3% af alle de bolde der blev kastet hans vej (tredje dårligst blandt kvalificerede RBs). Derfor ser jeg Riddick komme ind og overtage den rolle hos Broncos, hvilket betyder mindre arbejde for Lindsay på det punkt.

Læg hertil at Lindsays ADP på nuværende tidspunkt er midt i fjerde runde. Han har formentligt mindre touchdown chance end Freeman på Broncos hold, og han kommer til at miste noget arbejde i kastespillet, så vil jeg slet ikke røre ham til den pris han har pt. Til sammenligning er Freemans ADP midt runde 8, hvilket passer meget bedre til en ”deltids” RB, der har ret gode touchdown chancer.

Melvin Gordon opdatering

Dette lader til at blive en ugentlig tilbagevendende opdatering på situationen mellem Gordon og LA Chargers. Gordon har sagt at han vil have en ny, større kontrakt og Chargers bud på omkring 10M$ årligt er ikke nok.

Chargers har sagt at de ikke vil trade Gordon, og Gordon siger at han vil holde fast i sit princip, og ikke møde op. Derfor ligner det mere og mere, at Gordon kan ende med at sidde ude i den regulære sæson. Dette er selvfølgelig skidt for fantasy ejere.

I drafts ville jeg begynde at være bekymret for at tage Gordon i de første tre runder. Til gengæld ville jeg begynde at gå hårdt efter Austin Ekeler, og specielt Justin Jackson som man sandsynligvis kan få i runde 10 eller senere.

Antonio Brown træner ikke. Skal se fodspecialist.

Nyheder fra Oakland beskriver hvordan Antonio Brown ikke har trænet siden torsdag, grundet en mindre fodskade. Man vil selvfølgelig aldrig se sine stjerne-wide receiver sidde ude i training camp, da de skal lære angrebet og playbooken at kende, og gerne bygge et godt samarbejde med QB’en.

Hans skade forventes dog ikke at være længerevarende, men vi får formentligt mere at vide når han har set en fodspecialist, som det rapporteres at han skal. Lige nu ændrer ikke meget for mig i forhold til ABs draft værdi. Dog er det lidt bekymrende at han mister tid sammen med sin QB i det nye angreb.

D’Onta Foreman fyret af Texans

Lige nu ved vi ikke hvad det betyder for Lamar Miller. Spekulationer går på at Texans vil hente en veteran ind, der kan aflaste Miller. Denne veteran vil sandsynligvis være bedre end Foreman (han fik aldrig rigtig vist noget grundet konstante skader), så der eksisterer et scenarie hvori Miller ender med at miste snaps og berøringer.

I en verden hvor Texans ikke går ud og anskaffer sig endnu en RB vil jeg have det fint med at tage Miller til hans nuværende ADP, men hvis der bliver signed en RB mere er der mange andre spillere jeg hellere vil gå efter i den runde. Det samme gælder hvis Millers ADP begynder at stige – så vil jeg ikke have ham.

Andrew Luck forventer at være klar til Uge 1.

Luck har siddet ude i noget tid nu med en lægskade, men det forventes at han bliver klar til Colts uge 1 kamp imod Los Angeles Chargers. Det er en skade der har generet Luck i ca. tre måneder.

Jeg regner personligt med at Luck får en kæmpe sæson, og det holder jeg fast ved uanset om han har siddet ude i training camp.  

Tjek ind igen i næste uge, når der kommer endnu en omgang nyheder fra camp.

Thomas Køster Madsen

Jeg har spillet Fantasy siden 2014, hvor jeg omgående blev totalt hooked. Jeg startede udelukkende med redraft, men begyndte i 2019 også at spille Dynasty, så jeg kunne få mit fantasy-fix hele året rundt. Har primært stået for start/bænk og waiver i løbet af sæsonen. Har du spørgsmål kan du finde mig på twitter @MadsenThomas

Relaterede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

Du har sat Adblocker til!

Du støtter os ved at lukke din adblocker ned på FantasyMeister