Fantasy

Nye NFL Head coach. Fantasy vindere og tabere.

I år har 5 hold fået nye Head Coaches, så vi tager et kig på de 5 hold, for at se om der er nogle åbenlyse fantasy vindere eller tabere på de hold.

Man skal dog også huske på at der er hold der også har fået nye Offensiv Koordinator, hvilket også kan have stor indflydelse på et holds spillere i fantasy. Så dem gennemgår vi til sidst, bare hurtigt.

De 5 nye HCs er Joe Judge (NY Giants), Mike McCarthy (Dallas Cowboys), Ron Rivera (Washington Redskins), Kevin Stefanski (Cleveland Browns) og Matt Rhule (Carolina Panthers).

NY Giants – Joe Judge

Den største overraskelse blandt dette års nye Head Coaches.
Judge var en coach jeg slet ikke kendte før NY Giants hentede ham.
Ud over hans lange og ret så store kontrakt, så er det et rigtigt godt valg af Head Coach for Giants.

Men i forhold til fantasy så er det meget svært at vide præcist hvad der sker. Han og Giants har valgt at hente Jason Garrett ind som OC.

Vinder

Darius Slayton og Sterling Shepard er nok de to vindere, især når man ser at Judge har beholdt receiver coach Tyke Tolbert. Det bør være et godt tegn for WR hos Giants.

Taber

Det er svært at finde en direkte taber, når Judge er så ukendt.
Man kan være nervøs for at han tager Patriots måde at bruge RBs på, men igen når man har Barkley, så er det bare svært at se dem bruge 2-3 RBs.
Det kan dog være at han kommer til at bruge en RB mere til at aflaste og spare Barkley lidt.

Dallas Cowboys – Mike McCarthy

McCarthy en Head Coach som aldrig fik det optimale ud af to gange Aaron da han var i Packers. Her taler jeg selvfølgelig om Rodgers og Jones.
Dertil var hans offensive system ret gammeldags og kedeligt i forhold til hvordan vi har set andre trænere opdatere deres angreb over deres periode hos et hold.
Man kan håbe at et år ude af ligaen har gjort, at han har set lyset.

Vinder

Jeg er ikke positiv med McCarthy, så tro ikke der kommer de store vindere i forhold til fantasy. I forhold til NFL, så kan de tre andre hold i NFC East blive de helt store vindere.
Michael Gallup kan blive en vinder, men det er mere pga. Amari Cooper er free agent, og da Dak Prescott heller ikke har en kontrakt endnu, så er Dallas er pressede. De kommer at beholde Dak, så spørgsmålet er om Cooper kommer tilbage.

Taber

Ezekiel Elliott kan blive den store taber.
McCarthy har godt nok aldrig haft en så god RB som Elliott, men han kunne ikke finde ud af at Aaron Jones var den bedste RB i Green Bay, så man kan frygte at han kommer til at bruge Tony Pollard i en sådan grad at det kan koste for Elliotts fantasy værdi.

Washington Redskins – Ron Rivera

Redskins gik efter at skabe en ny kultur, hvilket betød at der er kommet en stor udskiftning i hele staben.
Redskins har store spørgsmål flere steder og meget kan ændre sig, både med Free Agents og med NFL draften.
Bliver Dwayne Haskins en NFL QB, forsætter Terry McLaurin som en god fantasy WR, hvem bliver deres TE, kommer Derrius Guice til at blive klar og skadesfri denne sæson.

Vinder

Med alle spørgsmålene så er det svært at sige hvem der vinder og taber. Men når man ser på Rivera seneste tid, så er han meget glad for at kaste til sin RB, og hverken Guice eller Adrian Peterson er super til at gribe.
Så Bryce Love, kan blive en fantasy vinder i PPR ligaer.
Hvis han ender med at få den primære rolle som pass catching RB, så kan han jo få en 100 targets og gribe en 60 bolde, hvilket betyder at han potentielt kan blive en flex RB.

Taber

Derrius Guice kan blive den store taber, han blev draftet højt, men det var af den tidligere stab, og så har han været skadet flere gange.
Hvis han kan holde sig skadesfri, så skal han stadig kæmpe for sin plads.
Redskins kan godt være et hold der drafter en RB i år.

Cleveland Browns – Kevin Stefanski

Et hold hvor jeg tog helt fejl sidste år.
Freddy Kitchens var ikke klar til at være Head Coach, han lavede mange fejl og mistede holdet.
Så Browns startede forfra, og hentede Kevin Stefanski ind fra Minnesota Vikings hvor han var offensiv koordinator. Han havde ikke et godt playoff med Vikings, men generelt er der stor tro på at han er klar til at være Head Coach. Browns har meget talent, men mangler OL hjælp.

Vinder

Nick Chubb kommer nok blive den store vinder. Stefanski løb bolden meget i Minnesota.

Men generelt blive hele angrebet, nok vinderne. Baker Mayfield er en QB jeg tror meget på i 2020. Det samme med Odell Beckham Jr., som var skadet i 2019 og er blevet opereret.
Desuden er David Njoku, som har været uheldig med skader, endelig skadesfri. Han var rå da han kom ud af college nu går han ind i sit 4 år og de fleste regner med at Browns vil bruge 5 års option på ham.

Taber

Eftersom jeg ser hele Browns som vindere, så er der ikke de store tabere.
Men Jarvis Landry, kan blive en taber, men det er mest pga. af en skade som han spillede igennem i 2019. Han er blevet opereret hvilket betyder han er ude i 6 til 8 måneder fra starten af februar. Så han kommer til at misse noget af offseason, og det kan blive svært med et helt nyt offensivt system, når han sandsynligvis ikke er med på banen i opstartsfasen.

Carolina Panthers – Matt Rhule

Her var en Head Coach som de fleste regnede med ville få et NFL-job, men at han ville få en kæmpe kontrakt på 7 år og 62 mil $ var der ikke nogen der havde set komme. Wow!
For fantasy er det svært at forudsige hvad der kommer til at ske når en college Head Coach kommer ind og vi faktisk ikke er sikre på hvad han kommer til at ændre gøre. Men Panthers har massere af spørgsmål der skal besvares i løbet af offseason.

Vinder

De fleste rygter, lige nu, siger at Cam Newton ender med at blive i Carolina, og derfor må vi formode at han er deres startende QB.
Når en college træner kommer i NFL, plejer de at prøve at bringe lidt nyt og spændende med sig. Rhule har taget Joe Brady, der var offensiv koordinator for LSUs mesterskabshold i den forgangne sæson, med sig og alt tyder på at han kan konstruere et angreb der gør rigtig god brug af de våben Panthers har til rådighed. Dette burde kunne bringe Cam tilbage til at være en god fantasy QB.
Ian Thomas kan blive en anden vinder, men det er mest fordi Greg Olson er væk.

Taber

Det er meget svært at finde tabere pga HC.
Hvis Cam er tilbage som starter, så kan DJ Moore være en lille taber, Cam er bedre til at kaste dybt end Kyle Allen.
Så Curtis Samuel hype kan blive til noget i år, og det vil nok tage lidt væk fra Moore.

Nye OC.

Jacksonville Jaguars – Jay Gruden

Jay Gruden var offensiv koordinator hos Bengals før han blev HC hos Redskins. Han er en af de bedre offensive trænere i NFL, og jeg tror at dette kommer Jaguars til gode. De har dog flere store spørgsmål på angrebet. Hvem der skal være startende QB er nok det største.

LA Rams – Kevin O’Connell

Er nok ikke et kendt navn hos danske NFL-fans, men han er en af de yngre trænere som er ved at få noget hype, og et navn som kan komme op som Head Coach de kommende år.
Hos Rams der forsætter McVay nok med at styre angrebet. Vi håber dog for fantasy at angrebet kommer til at være mere lig det vi så imod slutningen af sæsonen, og ikke som de startede.

Minnesota Vikings – Gary Kubiak

Kubiak er et kendt navn i NFL, og han var hos Vikings sidste år som offensiv rådgiver. Kevin Stefanski var offensiv koordinator, men han er i Browns nu.
Jeg forventer ikke, at der kommer at blive den store forskel.

Chicago Bears – Bill Lazor

Matt Nagy kommer nok forsat til at bestemme meget i dette angreb.
Men med Lazor fortid hos Bengals, så giver rygterne om Andy Dalton til Bears lidt mening. Om dette er et opgradering i forhold til fantasy er svært at gisne om endnu.

Denver Broncos – Pat Shurmur

Er en meget bedre offensive træner end Head Coach.
Dette kan være et rigtigt godt valg af Denver.
De har et ungt angreb, og man kan godt se dem tage store skridt frem i 2020.

Miami Dolphins – Chan Gailey

Her er et navn som man vil huske som Head Coach for Bills, og den gang havde han også Ryan Fitzpatrick som QB.
Gailey har aldrig haft en statistisk stor succes i NFL, men han har heller aldrig haft nogle meget talentfulde hold at arbejde med.
Han har dog være god til at få løbeangrebet til at fungere.

Relaterede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close

Du har sat Adblocker til!

Du støtter os ved at lukke din adblocker ned på FantasyMeister