FantasyWashington Redskins

Norman vil dække stjernereceivere

Josh Norman fik ikke altid lov til at dække modstandernes bedste receivere i 2016, men det bliver ikke tilfældet i denne sæson.

Elsker du også at se de største NFL-stjerner mand mod mand? Så er der godt nyt! Den temperamentsfulde og ekstremt dygtige cornerback, Josh Norman, vil dække modstandernes top-receivere, så ofte som muligt i 2017. Det fortæller Redskins’ defensive koordinator, Greg Manusky.

“Det er hårdt for dem (vores cornerbacks) at følge en bestemt receivere sommetider, men vil vi gøre det? Yeah,” siger han til ESPN.

Washington fik blandt andet kritik for ikke at sætte Norman på Antonio Brown i åbningskampen i 2016, hvor Steelers-stjernen greb otte bolde for 126 yards og to touchdowns.

Men i år kan vi forvente at se Norman i flere hårde kampe mod Odell Beckham Jr. og Dez Bryant. Det er langt fra alle cornerbacks, der har evnen til at kunne dække op både på venstre og højre side, men Norman er en af dem. Derfor er det kun naturligt, at Redskins ser ud til at bruge ham på den helt rigtige måde.

Flere intense dueller er i vente.

Relaterede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også
Close
Back to top button

Du har sat Adblocker til!

Du støtter os ved at lukke din adblocker ned på FantasyMeister