Fantasy

Krystalkuglen: Uge 16

Finaletid

Så nåede vi frem. Finaleuge. Det sidste slag skal slås. Det er nu den grimme vandrepokal, som konen vil brokke sig over står midt i stuen, skal vindes. Krystalkuglen gik videre fra 2 ud af sine 3 semifinaler, men der er mere på spil end de 2 mesterskaber. Der skal spilles om 3. pladsen i en pengeliga, og om et ekstra draft pick i en dynastyliga.
Det er endnu en smuk ting ved fantasy football. Ligaerne kan gøres interessante for nærmest alle spillere i ligaen, selvom man er ikke nåede play off. Der kan spilles om ekstra draft picks i ”trøste-slutspillet”, hvis ligaen er sat op som Dynasty. Man kan vælge at ligaen skal koste x antal kroner at være deltage i, og lave pengepræmier til top 1-3. Det er også en mulighed at spille ”sacko-bowl” (dem der har set ”The League”, kender denne reference). De ringeste i ligaen, spiller i finaleugen om ikke at slutte sidst. Jeg har en re-draft liga, hvor taberen skal hænge denne flotte pokal op i stuen, indtil der er fundet en ny ”vinder” året efter.

Der kan selvfølgelig også spilles om håneretten alene, retten til at pointere at man er det alvidende fantasy-orakel i ens omgangskreds, og de andre egentlig burde kysse den jord man går på. Det er der heller ikke noget i vejen med. Tværtimod er de fleste ligaer nok startet op, netop af denne grund: At finde ud af, hvem der er villig til at ofre mest af ens fritid, for at kunne grine af sine venner hen over foråret og sommeren.

Med det sagt vil krystalkuglen prøve at finde et par spillere der kan hjælpe en, hvis man allerede nu er lidt bagud efter lørdagens 3 kampe, og har brug for et comeback.

Krystalkuglens uge 16 picks:

Phillip Rivers:

Manden har i år kastet dobbelt så mange interceptions som han har børn. Det lyder måske ikke så slemt, men med 9 børn er Rivers enten ved at bygge sit eget NFL-hold fra bunden, eller også har manden det sløjeste pull out game nogensinde. Hvorfor skal man så starte ham i denne uge.
1. Han spiller imod Raiders. Raiders tillader i gennemsnit 21,45 point til QB’s, anden højest i ligaen.
2. Raiders er mere eller mindre færdige for i år. De har en teoretisk chance for at nå slutspillet, men jeg havde også en teoretisk chance for at score Britney Spears da jeg var en 18 gammel, og det lykkedes heller ikke.
3. Raiders er uden deres klare førstevalg på running back Josh Jacobs. Dette vil gøre dem mere en dimensionelle, og de vil få svært ved at køre tid af uret, og holde angrebet på banen, og derved hvile forsvarsspillerne.

Det kan godt være at Rivers smider en int, måske 2, men krystalkuglen tror på en Jameis Winston agtig aften for Rivers, og han ender med over 22 FPP.

Kaden Smith:

Der skal helst være en ”who the fuck is that guy” hver uge, og i denne uge bliver det Kaden Smith. Han er startende tight end for Giants efter Evan Engram er gået i stykker, og Rhett Ellison er i concussion protocol. Giants skal møde Redskins der tillader rigtig mange point til tight ends. Daniel Jones er tilbage som QB for Giants, og de 2 havde en god connection i den kamp de spillede sammen. Dog kom meget af produktionen i affaldstid, men jeg tror nu stadig på at Kaden Smith vil shine imod et dårligt Redskins forsvar. 50+ yards og min. 1 TD er budet herfra.

Tags

Relaterede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også

Close
Back to top button
Close

Du har sat Adblocker til!

Du støtter os ved at lukke din adblocker ned på FantasyMeister