Fantasy

Klar, Parat, Start – Week 8

Halvvejs mod sejren – eller fantasy ødemarken!

Så er uge otte i gang. En på papiret lidt trist kamp mellem Titans og Jaguars viste sig at have noget mere at byde på, og fantasy ejere af såvel DeMarco Murray som Blake Bortles og Marcus Mariota kan være rigtig godt tilfredse. Uge otte er starten på anden halvdel af vores fantasy sæson og du er nu enten godt på vej mod en tur i playoffs eller på vej ud i den ødemark, hvor man næsten holder mere øje med de andre kampe i ens fantasyliga end med ens egen. Husk dog på at lykkes det dig at ramme din holdopstilling rigtig nu og har du lidt held med dig, så er der stadig masser af muligheder. Og som altid, er vi her for at forsøge at give dig nogle gode råd til din holdopstilling!

Ugens fidus:

Devontae Booker – RB Broncos
Fantasy er mere end noget andet et mulighedernes spil. I denne uge var Devontae Booker ejere de heldige, da Denver runningback C.J Anderson gik ned med en skade og er meldt ude for sæsonen. Ind træder derfor rookien Booker, som allerede har gjort sig bemærket og nu vil få alle muligheder for at få yards og touchdowns – og dermed skønne fantasypoint!! I denne uge spiller Denver hjemme mod et Chargers forsvar der på trods af de sidste par ugers gode præstationer er til at tale med. Booker har vist at han både har fart og kan løbe hårdt når det kræves og jeg forventer som minimum 12 fantasypoint til Booker – og det kan blive til mere – meget mere. Så hvis du har fået fat i Booker så er der al mulig grund til at starte ham. Han bliver også fast starter fremadrettet.

Start dem:

Mohamed Sanu – WR Falcons
Atlanta Falcons skal i denne uge op i mod en rigtig dårlig secondary, når de hjemme tager imod Green Bay Packers. Hvis Green Bays forsvar skal have nogen chance for at holde Falcons i skak, skal de sætte to mand på Julio Jones. Minimum!! Ellers kommer han til at slå dem ene mand. Hvis de gør det, vil Muhamed Sanu få alle tiders mulighed for at spille en mod en. Matt Ryan har vist at hvis Julio Jones er dækket, så kaster han konsekvent til dem som er åbne. Og Green Bay har en tendens til at efterlade recievere åbne. Jeg forventer en højtscorende affære, og regner med at Sanu kommer til at få mere end 10 fantasy point. Hvis du har Sanu så spil ham som flex eller enda WR2 i denne uge. De fleste fantasyspillere er presset af de mange hold på bye-week og der er en stor upside i Sanu!

Tyreek Hill – WR Chiefs
Det her valg er lidt et sats. Tyreek Hill får ikke så mange muligheder, hvilket normalt ville gøre at jeg ville holde mig fra ham. Men hvis du er lidt desperat pga. de mange bye-week hold, eller skader så er Hill en meget eksplosiv WR, som også får lov til at returnere og engang imellem løbe bolden. QB Alex Smith elsker at kaste små korte kast og Tyreek Hill kan få meget til at ske når først han har bolden i hænderne. I sidste uge greb Hill sit tredje touchdown i år, og han skal i endzone før han bliver rigtig god for dit hold. Men Hill er rigtig spændende og en spiller som jeg tror Chiefs meget gerne vil have involveret mere i deres angreb. Om det så lykkedes, eller om Hill slet ikke leverer noget som helst – ja det er selvfølgelig spørgsmålet og en del af spillet. Men spiller du i en liga med mange hold, hvor waiveren er blevet støvsuget, så er der måske stadig en mulighed i Hill. No Guts – No Glory!! – ind med Hill i flex rollen.

C.J Fiedorowicz – TE Texans
Han var allerede nævnt i sidste uge. Her gik det dog ikke så godt, når man kigger på fantasypointene. Blot 3,50 point blev det til, men dykker man ned i tallene var det måske ikke helt så skidt. Der blev nemlig sendt 7 bolde imod Fiedorowicz, hvor han greb de 5 af disse. Det er ikke så ringe trods alt og tight end-positionen er bare ikke let i år, med mindre man havde råd til at vente på Gronkowski. Intet tyder på, at Osweiler ikke igen vil kigge i retning af sin tight end. Denne uge møder Texans nemlig Lions. Kig nærmere på disse tal. 423 yards og hele 7 touchdowns. Det er hvad Lions har tilladt til tight ends i sæsonens, indtil nu, spillede kampe. Derfor giver det god mening, at give endnu en chance til Fiedorowicz, der faktisk, da han kom ind i ligaen, blev sammenlignet med Gronkowski. Måske er det nu, at han for alvor skal have sit gennembrud. Der er uden tvivl ikke mange andre tight ends, der har bedre muligheder for en stor kamp i denne uge.

Bænk dem:

Philip Rivers – QB Chargers
Dette bliver en meget svær kamp for Chargers. Det er anden gang i år, at de skal møde Broncos. Chargers vandt deres første møde, men Rivers havde store problemer med at generere point. 178 kastede yards og blot et enkelt touchdown var hvad det blev til, hvilket kun gav 11 FP. Det havde ikke hjulpet mange fantasyhold. Dette var endda på hjemmebane, nu skal de altså til Denver. Det er en svær atmosfære at spille i og det kommer uden tvivl til at skabe store problemer for angrebet. Når man tænker på Rivers og Chargers tænker man automatisk på mange fantasypoint, da de ofte er involverede i højt scorende kampe, men Rivers har faktisk kun to gange i år score flere end 20 FP. Selv i sidste uge, hvor det lignede fornuftigt match op mod Falcons, scorede han kun 14 FP. I denne uge møder han et markant stærkere forsvar på udebane. Rivers skal ikke startes.

Jordan Howard – RB Bears
Det er svært at blive klog på Bears’ løbeangreb og i denne uge er det ikke lettere da Howard og Bears møder det stærke Vikings forsvar. Vikings er godt nok ikke længere ubesejrede, men forsvaret er fortsat holdets helt store styrke. Især når det gælder om at stoppe løbet, bliver der lukket særdeles godt ned for modstanderen. Kun én gang i år er der løbet et touchdown imod dem. Dette alene burde være grund nok til at bænke Howard, men nu er Howards angrebsmakker Ka’Deem Carey tilmed begyndt at røre på sig. Han leverede en ganske fornuftig indsats, i sidste runde mod Packers, med 48 yards på 10 løb. Det kommer uden tvivl til at koste boldberøringer for Howard. Fremtiden ser egentlig ikke specielt lys ud for Howard, da Langford nu også er begyndt at træne igen. Du har nydt godt af Howard, mens han var alene på positionen. Det er han ikke længere, så begynd allerede nu at kigge efter erstatninger for ham.

DeSean Jackson – WR Redskins
Redskins rejser i denne uge til London, hvor de skal spille på Wembley mod Bengals. Hvilket på ingen måde bliver en let opgave. For DeSean Jackson, har det været en skidt sæson. I øjeblikket slås han med en skulderskade, samt en forstrækning. Når han så samtidig skal op med et Bengals’ forsvar, der er et af de forsvar der tillader færrest fantasypoint til receivere, så må man tørt konstatere, at det ikke ligner ugen, hvor Jackson for alvor kommer til fadet. Tilmed vender Jordan Reed, med stor sandsynlighed, tilbage hvilket betyder færre bolde sendt i retning af Jackson. Mangler du en erstatning, så lad mig i den sammenhæng lige nævne Shepard. Nej! ikke Sterling men Russell. Han spiller for Bucs og har indtaget scenen på flotteste vis efter Vincent Jackson. Han er tilgængelige i stort set alle ligaer, har et fint match up mod Raiders så ham ville jeg starte fremfor DeSean Jackson uden den mindste tvivl.

Eric Ebron – TE Lions
Så er han endelig tilbage, men afvent situationen og se ham lidt an. Det er alt for risikabelt, at starte ham allerede nu. Lad os starte med, at tage et kig på kampen som Lions skal spille. Lions skal på besøg hos Texans, som normalt gør et ganske fornuftigt stykke arbejde, når der skal dækkes op mod tight ends. Faktisk er der kun scoret ét touchdown mod dem fra denne position. Kun fire hold tillader færre fantasypoint mod tight ends end Texans. Desuden har Matthew Stafford som altid, fristes man til at sige, et godt øje til sine receivere. Marvin Jones startede sæsonen som lyn og torden, Boldin dukker op med nogle gode spil hist og her og samtidig har Lions nu fået gang i Golden Tate. Dette efterlader ikke ret mange bolde til Ebron. I den seneste kamp ,mod Redskins, kastede Stafford bolden 29 gange og hele 21 af dem blev sendt imod en af førnævnte receivere. Jeg tiltro til Ebron på sigt, men lad os nu lige se, hvor han står fysisk og mentalt efter skaden. Når Lions har haft bye week i uge 10 kommer der fine muligheder for Ebron, så behold ham på holdet.

Skrevet af Brian Ejersbo Jensen & Jesper Kjærulff (Dynasty 2544)

Relaterede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også
Close
Back to top button

Du har sat Adblocker til!

Du støtter os ved at lukke din adblocker ned på FantasyMeister