Fantasy

Keep / Cut / Trade

Keep / Cut / Trade

Thank GOD its friday! Ja fredag betyder for mange at nu er weekenden snart over os og vi skal hygge os. Denne gang betyder det KCT fra morgenstunden og en weekend i hyggens tegn samt en masse FOOTBALL! Jeg er FAN! Det blir mega godt! Men nok om mig for nu skal det jo handle om Football!

Sidste uges artikel omhandlede jo de kære unge WR Rookies og i denne uge har jeg så tænkt mig at koncentrere mig om Rookie Runningbacks! Husk nu dette er bare et tanke eksperiment – så hvem kommer vi så til at snakke om? Ja lad os se på det!

Spilleuge 6:

Denne uges KCT kommer til at omhandle nogle af de bedste RBs fra dette års draft! Ikke alle ramte den bedste klub, men talentet er ikke til at komme udenom. Dette er 3 spillere som muligvis kan bruges i FLEX rollen på dit fantasyhold, og måske kan fås relativt billig – men det er ikke lige nu de måske har verdens største fantasy relevans – MEN de kan måske blive dem der vinder din liga i sidste ende!

Her er de så – D’Andre Swift, J.K. Dobbins og Joshua Kelley! Alle 3 rookies sidder lidt i en kattepine, hvor de deler snaps med andre, MEN de har muligheden til at komme til at score masser af fantasy point i DIN liga.

Keep:

Jeg kommer til at Keepe J.K. Dobbins. Mark Ingram kæmper med skader og er ved at blive for gammel. Gus Edwards er lidt i vejen, men jeg tror på at Dobbins får mere og mere at lave og han bliver også brugt i kastespillet. Stats ser ikke ret spændende ud endnu – men når vi når finale runderne i fantasy, så ser modstanderne ret gode ud! Dobbins var min 3rd RB ud før draften og jeg syntes at han virkelig var god og talentfuld og nok den jeg ser har de største chancer for at tage 1 RB pladsen. Derfor vælger jeg at beholde ham!

Cut:

Kelley bliver manden jeg cutter, selvom det nok er ham der har haft det bedste år indtil videre! Han måtte først kæmpe med Austin Ekeler og nu Justin Jackson! Det er ikke nemt at være rookie RB. De 2 første uger så han virkelig god ud og hans stats var FLEX rolle værdige! Men fumbles og det han ikke bliver brugt i kaste spillet, gør at hans upside ikke er særlig god.

I det tilfælde at Justin også går i stykker, så skal han nok få en masse at lave, men først i det øjeblik bliver han rigtig relevant! Programmet for Kelley ser nogenlunde ud til sidst i fantasy playoffs, men igen der kan Ekeler være tilbage! Surt for en der ellers startede som lyn og torden!

Trade:

Min favorit før draften! Min søn jublede da de havde draftet ham (En lille Lions fan) for jeg havde vist en del videoer af ham, MEN jeg var ikke tilfreds. Det var ikke det bedste sted, hvor han skulle dele med Kerryon Johnson og så havde de den frækhed at signe Adrian Peterson! Puha det havde jeg det stramt med. Men det er NU du skal trade ham efter en god uge, hvor han endelig havde masser af snaps – og masser af fantasy point.

Men fortæl ikke ham du trader med at det var mod Jacksonville! Det kommer ikke til at være sådan at de møder så ringe modstand hver uge og alle RBs i Lions får masser af snaps. Programmet for Lions er ikke just spændende og jeg tror Matthew Stafford kommer til at kaste meget mere i de kampe! AP kommer til at have de fleste snaps og KJ får kastespil og Swift blir igen sat ned som 3rd string!

Det var det for denne uge men hvis I har kommentarer til mig her på Fantasyboss.dk eller, hvis I har specifikke spørgsmål om hvem I mener skulle Keepes, cuttes eller trades, er I velkomne til at skrive til mig/os på Facebook FantasybossTwitter eller direkte til mig på twitter @kimneuchchr

Tags

KimNeuchChr

Jeg er 44 år og har fulgt NFL siden 1988/89 sæsonen og blev med det samme Cincinnati Bengals fan pga deres flotte hjelme samt #30 Ickey Woods. Har spillet fantasy siden 2001 - primært Redraft med IDP (forsvarsspillere) og en smule Keepers. Nu er jeg blevet hooked på Dynasty Football og bruger meget af min fritid på NFL hele året rundt! Min lille hobby er også at styre Cincinnati Bengals Denmark siden på FB.

Relaterede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close

Du har sat Adblocker til!

Du støtter os ved at lukke din adblocker ned på FantasyMeister