Fantasy

Fantasy Powerranking

Spilleuge 8

Hvad forstås ved en powerranking? Direkte oversat er det et formbarometer! Et formbarometer kan være mange ting og det er meget individuelt, hvordan vi ser sådan et. Vi har mange forskellige meninger og det er her vi altid kan få en god dialog om, hvad vi generelt synes om holdene. I den regulære sæson, kommer det til at være en powerranking på holdenes statistikker og hvilke hold der scorer mange point! Jeg tager udgangspunkt i 1 QB, 2 RBs, 3 WRs, 1 TE. Så i princippet er jeg her ligegald med hvor god spilleren er – men fokuserer på hvor mange point de skraber sammen til holdet!

Husk det er MIN mening, men kom endelig med jeres holdning på siden her – eller på facebook!

Uge 8 er nu overstået, holdene skiftesvis på bye week. Bye week hold kan IKKE flytte position, selvom vi ikke kan bruge deres spillere og ikke mindst virkelig frustrere vore fantasy hold!  Denne uge havde vi hele 7 over den gode magiske 100 FP grænse! Så lidt rokeringer sker der!

Den samlede Fantasy Points (FP) kommer jeg stadig til at have med – men nu kommer der nye boller på suppen, da FP kommer til at betyde meget, men at tabe en kamp behøver ikke at betyde, at et hold falder ned af ranglisten!

1: Green Bay Packers (4)

Denne uge leverede de endnu en stor indsats. Ikke ugens største men Rodgers og Jones leverede en stor kamp. Eneste minus at der stort set ikke kan bruges nogen af deres WRs. Men mon ikke det ændres når Devante Adams er tilbage! Denne uges FP 110 og samlet 743,86 FP

2: Houston Texans (3)

“Close but no cigar” Meget tæt på at blive den nye 1er! Men “kun” 105,96 FP blev det til i denne uge. Darren Fells ligner et godt våben og en af Watsons favorit mål. Hopkins er også ved at vise hvorfor man draftede ham i første runde. Samlet 764,6 FP

3: Los Angeles Rams (5)

De mødte i London Bengals og Cooper Kupp gjorde det onde ved Bengals. Men selvom Cooks gik i stykker har de en god mand som kunne levere varen. Josh Reynolds. Hvis Cooks nu er ude i flere uger med hjernerystelse – så nap ham fra Waiveren, hvis du kan! Denne uges Point 103,08 og samlet 718,92 FP

4: New Orleans Saints (13)

Endelig har vi Brees tilbage og med stil. Masser af point og ligefør at Latavius Murray har været lige så god som Kamara! Han scorer ihvertfald godt med point! denne uges FP 109,52 og samlet 686,14 FP

5: New England Patriots (2)

Et lille fald for Patriots. Det blev lidt ødelagt af vejret, men Brady til Edelman er stadig en fabelagtig combo! Denne uges FP 80,36 og samlet 704,99 FP

6: Minnesota Vikings (1)

Sidste uges etter, men en lidt sløj uge mod et ganske godt Washington forsvar, så formåede Cook og Diggs at score rigeligt med FP, selvom Thielen ikke er klar! De savnede ham i Red Zone! Denne uges FP 78,3 og samlet 700,94 FP

7: Detroit Lions (10)

Matthew Stafford – han spiller som en MVP efterhånden og scorer godt med FP. Det kan vi så se resultatet på de sidste par uger. Der var det Marvin Jones og denne uge Golladay! Hvem behøver RBs? ikke Stafford!!! Denne uges FP 92,38 og samlet 692,29 FP

8: Tampa Bay Buccaneers (6)

De falder lidt ned af listen – men ikke for langt, for der er ALTID 3 spillere fra dette hold der skal startes, Godwin, Evans og Winston. Det er lidt den ene eller anden af de 2 WRs, men Winston scorer i omegnen af 20 FP hver eneste uge – selvom han laver så mange fejl! Denne uges FP 88,64 og samlet 617,48 FP

9: Dallas Cowboys (9)

De bliver hvor de er – for de var et af de 2 hold der havde bye week! Samlet har de stadig 681,63 FP.

10: Atlanta Falcons (23)

Sikke en kamp af Matt Schaub. Han leverede FP til alle! Det var skønt at se – masser af FP til Julio, Hooper og Ridley. Freeman gav også en god indstat på FP siden! Så frygt ikke hvis Matt Ryan er ude i en kamp mere! Denne uges FP 115! og samlet 803.04 FP

11: New York Giants (21)

Daniel Jones gav den gas i denne kamp! Barkely er tilbage, Golden Tate, Even Engram og Darius Slayton! De leverede en fremragende kamp og scorede denne uges 2 bedste FP! Hele 113,78 FP og derfor det høje spring. Samlet har de 665,12 FP

12: Oakland Raiders (14)

Tja det er ikke det mest sexede valg, men stabile er de! 88,9 FP blev det til og det var godt at Tyrrel Williams var tilbage – og han scorede selvfølgelig igen – så en TD i alle de kampe han har deltaget i!!! Samlet har de nu 547,2 FP

13: San Francisco 49ers (27)

Tja sikke et forsvar! Det er vildt hvad de kan levere, men nok årets overraskelse er Tevin Coleman! Efter han er kommet tilbage er han jo et bæst! George Kittle fortsætter det gode TE spil – for dem er der ikke mange sikre af!!! Denne uges FP 105,9 og samlet 541,2 FP

14: Jacksonville Jaguars (18)

En ganske habil uge af Minshew og Fournette! Men glem ikke Chris Conley nu, hvis Dede Westbrook er ude i længere tid. Han kan sikkert hentes i mange ligaer! Denne uges FP 96,76 og samlet 652,68 FP

15: Cincinnati Bengals (19)

En lille stigning for bengals. Dalton scorer ellers mange FP, men det er slut – nu hedder QB Ryan Finley. En anden overraskelse var at Mixon faktisk leverede FP! Jeg skal nok trade Mixon noget oftere – så Bengals kan få en sejer!!! Denne uges FP 95,76 og samlet 607,54 FP

16: Kansas City Chiefs (22)

En lille stigning også men det ser ikke godt ud på løbeangrebet! Det er nu flere uger siden det fungerede. Matt Moore leverede en ok kamp, så Hill og Kelce havde ok dage! Denne uges FP 89,68 og samlet 776,82 FP

17: Philadelphia Eagles (26)

Hvor er Zack Ertz? du har måske brugt et 3 runde på ham, men Dallas Goedart får alle de gode FP! Tja han var heller ikke glad kunne man se! Men Howard og Sanders er en ok tandem specielt her i PPR! Denne uges FP 82,28 og samlet 652,04 FP

18: Seattle Seahawks (12)

Endnu en uge uden de store FP fra Wilson og Co. 2 Catches 2 TDs fra Metcalf! Det er ikke så ringe, men det er trist i PPR, når Seahawks vil løbe bolden så meget! Denne uges FP 75,78 og samlet 725,36 FP

19: Tennesee Titans (15)

De falder altså ned af listen, men det skal nok blive bedre, for Tannenhill ser altså lovende ud. Men Delanie Walker er måske historie og Jonnu Smith er den nye TE i Titans. Denne uges FP 73,02 og samlet 541,2 FP

20: Pittsburgh Steelers (30)

De kommer op af listen. Det er ikke Rudolphs skyld, men James Connor, Juju og Diontea Johnsons! De leverede varen imod Miami. De kunne have tabt denne kamp, men de hankede op i sig selv og vandt! Denne uges FP 91,14 og samlet 496,92 FP

21: Cleveland Browns (17)

De falder, og det var lidt vejrets skyld og ikke mindst det bedste forsvar der stod i vejen! Chubb mistede 2 bolde, men det tror jeg var vejret skyld. Baker og OBJ ser stadig ikke ud til at have magi sammen…. Denne uges FP 65,85 og samlet 509,9 FP

22: Chicago Bears (16)

Trubisky ligner ikke en QB. Dont start!!!! Men David Montgomery kom endelig igang! Jeg tror han har mange af disse kampe gemt i sig, for de skal løbe mere når Trubisky ikke kam kaste! Synd for Allen Robinson, Denne uges FP 72,12 og samlet 483,62 FP

23: Buffalo Bills (20)

Josh Allen er den eneste der kan skaffe dig FP! Måske er Devin Singeltary en Flex spiller sammen med Beasley og Brown. Men ellers er der altså ikke meget at råbe højt om i denne uge! Denne uges FP 65,86 og samlet 541,76 FP

24: Carolina Panthers (7)

Av en snitte og sikke et forsvar at møde! Kyle Allen kom ned på jorden, men utroligt nok scorede CMC hele 27,5 FP mod 49ers forsvar! Det var halvdelen af ugens FP 53,42. Ellers intet andet fungerede. Samlet har de nu 573,7 FP

25: Baltimore Ravens (25)

De flytter sig ikke i denne uge pga bye week og nu skal Lamar op mod de mægtige Patriots…. Av… Samlet har de 590,76 FP

26: Los Angeles Chargers (8)

De må falde dybt. Ud med Wiesenhunt og en rasende Rivers. Der er ikke meget der fungerer i Chargers PT. Det var en sløj fremvisning i denne uge. 62,54 FP og samlet 666,5 FP!

27: Indianpolis Colts (11)

Endnu et hold man ikke kan blive klog på. Den ene uge – whau og den næste ikke så meget whau! Mack var den eneste der kunne lidt i denne uge 16 FP! Denne uge kom Colts på 53,88 FP og samlet 552,2 FP

28: Arizona Cardinals (24)

De mødte et af de bedre forsvar og deres RB gik i stykker og Klingsbury laver nogle mærkelige kald. Christian Kirk ligner derimod WR1 og kan sagtens startes som en WR3! måskw WR2! Denne uges point 51,9 FP og samlet 510,3 FP

29: Denver Broncos (31)

En lille stigning får de – og det er kun fordi du kan starte både Lindsey og Freeman i en Flex. Ingen Flacco mere under Centeren, men en gut kaldet Brandon Allen!!! Det lover ikke godt. Denne uges FP 56,86 og samlet 572,12 FP.

30: Miami Dolphins (28)

1 Quarter Feeeedt…. Resten af kampen….. Buuuuhhhh. Løbet fungerer ikke, men Devante Parker kan måske startes i en flex og Fitzmagic kan streames på en QB plads hvis du VIRKELIG er desperat! Denne uges FP 51,9 FP og samlet 390,54 FP

31: New York Jets (32)

Ja de stiger altså lidt. Men det er kun en gut på TE pladsen ved navn Ryan Griffin! 24,6 FP ud af 69,82 FP. Jeg tror stadig på projektet Bell, for de mange næste kampe skulle være favorable for ham! Samlet har de 380,68 FP

32: Washington Redskins (29)

Det lover ikke godt hvis Haskins skal spille. Det er ikke godt! Men Adrian Peterson er nok den eneste jeg så vil starte fremover hvis han starter! Denne uges horrible FP indsats var 38,5 FP og samlet 484,08 FP!

Tags

KimNeuchChr

Jeg er 43 år og har fulgt NFL siden 1988/89 sæsonen og blev med det samme Cincinnati Bengals fan pga deres flotte hjelme samt #30 Ickey Woods. Har spillet fantasy siden 2001 - primært Redraft med IDP (forsvarsspillere) og en smule Keepers. Nu er jeg blevet hooked på Dynasty Football og bruge meget af min fritid på NFL hele året rundt! Min lille hobby er også at styre Cincinnati Bengals Denmark siden på FB.

Relaterede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close

Du har sat Adblocker til!

Du støtter os ved at lukke din adblocker ned på FantasyMeister