Dallas CowboysDraftDynastyFantasySæsonforberedelse

Dynasty: Hvorfor Ceedee Lamb til Dallas er det bedste landing spot af rookie receivers

Det er tidlig morgen, fredag d. 24. april. Jeg har sørget for morgenmad, og sat NFL Gamepass i gang på første runde af årets NFL Draft. Jeg har selvfølgelig mine ”fantasy”-briller på, og efter de første 10 picks er meget som jeg havde forventet: Tre QBs er røget af bordet. Joe Burrow til Bengals, Tua Tagovailoa til Dolphins og Justin Herbert til Chargers, som de eneste tre spillere der er direkte med i fantasy (medmindre man spiller IDP – Individual Defensive Player). Herefter begynder det at blive interessant. Mange mock draftts havde de bedste receivers til at begynde at gå af bordet omkring Valg 11 (Jets) og Valg 12 (Raiders). Jets vælger en offensiv tackle, hvorefter Raiders ganske rigtig tager en receiver. MEN. Det er Henry Ruggs som Raiders, lidt overraskende, vælger som den første receiver i draften. Få picks senere tager Denver Broncos draftens anden wide receiver, Jerry Jeudy med Valg 15. Ingen af disse landing-spots var noget der fik mig til at hoppe ud af stolen i glæde for fantasy, mest fordi Ruggs ikke projekterer til at være en rigtig nr. 1, som Ceedee Lamb gør og Jeudy ender på et angreb hvor der allerede er en nr. 1, nemlig Courtland Sutton. Jeg havde derfor været langt mere tilfreds hvis Lamb var endt i Las Vegas, frem for Ruggs.

Vi kommer til Valg 16, og jeg sidder og siger til mig selv: ”Det er nu Eagles skal trade op og tage Ceedee Lamb. Det ville være det bedste der kunne ske i hele draften for fantasy.”… Det skete selvfølgelig ikke. I stedet kommer vi til Valg 17, og jeg tænker nu: ”Dallas tager ikke Ceedee, det giver jo ingen mening med Cooper og Gallup på holdet. Lamb skal bare fordi Cowboys, så er der en god chance for at han ender hos Eagles”.

Men jo, Dallas tog Ceedee Lamb, og jeg var lige så skuffet som Falcons fans efter Super Bowl 51. Jeg hverken hader Cowboys eller kan lide Eagles (Go Pats!), men min umiddelbare reaktion var bare at nu var Lamb praktisk talt ubrugelig, på trods af at jeg havde ham som min nr. 1 rookie wide receiver gående ind i draften. Jeg var helt nede i kulkælderen, og jeg gik resten af dagen og var i dårligt humør.

”Måske er det slet ikke så skidt alligevel…”

Dagen efter, vågnede jeg efter at have sovet lidt på hvad der var sket i første runde, og satte mig til at se anden og tredje runde. Og gradvist som jeg tænkte mere og mere over det, begyndte det at gå op for mig at Dallas faktisk ikke var så dårligt et landing spot som jeg oprindeligt mente.

Dykker man lidt dybere end første øjekast er der faktisk flere faktorer der får mig til at mene at Lamb er den rookie receiver der er endt det bedste sted, ikke bare af dem der gik i første runde, men af alle rookie receivers.

Nogle vil nok være hurtige og mene at en række andre rookies er endt i bedre situationer end Lamb, da de på papiret har lettere vej til at blive første- eller anden-receiver på deres hold. Men vi ved også at det generelt er svært for rookies at gå direkte ind på fantasy-scenen i deres første sæson, så nogle gange skal man kigge mere langsigtet i dynasty end bare lige den kommende sæson. AJ Brown, DK Metcalf og Deebo Samuel var undtagelser fra sidste sæson, men mindst én af dem får svært ved at gentage succesen fra sidste sæson (spoiler, det er AJ Brown, men det er en helt anden artikel). Jeg tror at Ceedee Lamb får muligheden allerede i denne sæson og selv hvis han ikke bliver lige så god i sin første sæson som de tre førnævnte spillere forventer jeg at han bliver bedre end alle tre på den lange bane. Karrieremæssigt kan jeg sagtens se ham være blandt de 12 bedste wide receivers for fantasy i mange år. Og nu skal i til at høre hvorfor.

”Måske er det faktisk rigtig godt…”

Inden jeg argumenterer specifikt for hvorfor Lamb er endt i det bedste landing-spot vil jeg dog kort opridse hvad vi ved der oftest resulterer i fantasy-succes.

Den helt store parameter er mulighed, det vil sige at være på banen og få bolden. Får du ikke bolden er det langt hen ad vejen ekstremt svært at samle stats og dermed også fantasy point. Det er ikke for ingenting at ”Volume is King” er en af de helt store ordsprog i fantasy. For receivers måles disse muligheder i det vi kalder Targets, eller på dansk, antal bolde kastet til den spiller (meget langt, derfor targets fremadrettet)

Sekundært kommer så hvor mange yards som disse targets er rejst igennem luften. Dette kaldes Air yards, hvilket også er relevant. Air yards kan fortælle os noget om hvor dybden af disse targets er. Dybere air yards er ikke nødvendigvis ensbetydende med mere værdifulde targets, men air yards kan sige noget om et holds tendens til at anvende dybere kast i deres angreb, hvilket ofte kan være godt for fantasy.

Til sidst er der quarterbacken. En spiller med et hold der har en stjerne QB vil oftest have bedre targets til rådighed end en spiller med en middelmådig QB. F.eks. er targets fra Patrick Mahomes markant bedre end targets fra Mitch Trubisky.

Med det på plads kan vi begynde at kigge på de mere specifikke numre og argumenter for at Lamb er endt det bedste sted af alle rookies.

Så først tager vi et kig på targets. Umiddelbart tænker de fleste nok at Amari Cooper og Michael Gallup vil være de to spillere hos Cowboys der kommer til at se mest arbejde i Dallas kasteangreb. De to havde også klart flest targets på holdet i 2019, hvor det var meget lige imellem dem. Cooper havde 119 targets og Gallup havde 111 targets. Det der er interessant for os i forbindelse med Lamb, er antallet af targets der gik til spillere der ikke længere er på holdet. Dette kaldes Vacated targets. Interessant nok, og den primære grund til at jeg virkelig er hyped over Lamb til Cowboys er, at de er det hold med næstflest vacated targets i hele NFL. Kun Atlanta Falcons har flere vacated targets. Cowboys har 190 vacated targets fra sidste sæson, hvor Randall Cobb (nu hos Texans) og Jason Witten (Raiders) hver havde 83 targets.

190 vacated targets er rigtig meget, og det bliver selvfølgelig ikke Lambs alle sammen. Cooper og Gallup missede begge kampe med skader sidste sæson, og derfor kommer de nok til at få lidt flere targets i denne sæson end i den forgangne. Derudover forventer jeg at Blake Jarwin, der har fået ny kontrakt og er startende TE på holdet, kommer til at se flere end de 41 targets han havde i 2019. Måske han ser omkring 70 targets. Slutteligt kan jeg godt se at holdet generelt kommer til at kaste bolden lidt mindre end de nær 600 gange som de gjorde i sidste sæson, så alt i alt kan jeg se Lamb få et sted imellem 80 og 100 targets, hvilket vil være nok til at gøre ham relevant i fantasy, allerede i år 1.

Næste del er air yards, mere specifikt air yards der gik til spillere der ikke længere er på Cowboys hold. Her er holdet igen nr. 2 i NFL, denne gang efter New York Jets. Her er der 1713 yards til ”rådighed” så at sige. Selv hvis Cowboys samlede air yards går ned er det stadig mange yards der skal fordeles imellem våbnene i angrebet. Hvis vi går ud fra at det går ned til 1,500 air yards der skal fordeles fordi holdet kaster bolden lidt mindre, og at Lamb får ca. halvdelen (ligesom med targets), og han scorer en håndfuld TDs, er det meget sandsynligt at han bliver et flex valg.

Sammenligner vi med andre rookie WRs med formodede gode landing-spots, eks. Denzel Mims, Jalen Reagor og Michael Pittman, er det kun for Denzel Mims at vacated targets og vacated air yards er lige så høje som for Lamb.

Der hvor den store forskel på Lamb og Mims kommer er på QB-positionen. Som tidligere nævnt, er der forskel på kvaliteten i targets. I dette tilfælde er et target fra Dak Prescott i Dallas’ angreb en hel del bedre end et target fra Sam Darnold i Jets’ (og, urgh, Adam Gases) angreb. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige at Ceedee Lamb er endt med den bedste QB af alle rookies WRs, som formentlig bliver gode i fantasy. Reagor med Wentz som QB er tæt på, men ikke helt på niveau med Dak.

”OK, du har overbevist mig”

Ligger vi det hele sammen på tværs af alle tre kategorier, er der rigtig mange targets og air yards tilgængelige for Lamb og han har den bedste QB af relevante rookie WRs. Koblet med hans enorme talent, betyder dette at Lamb faktisk er endt det bedste sted.

Og hvis det ikke er nok, har vi lidt ekstra drys til kagen: Amari Coopers kontrakt er skruet sådan sammen, at holdet kan komme ud af deres kontrakt for relativt beskedne 6 milioner i dead cap space inden 2022 sæsonen, så om 2 sæsoner. På samme tid udløber Michael Gallups kontrakt, og det er ekstremt usandsynligt at Cowboys vil beholde dem begge når de har Lamb på holdet, så om 2 år, kan jeg med 99% garanti sige at Ceedee Lamb er holdets ubestridte første-receiver, hvis ikke han med sit store talent allerede overtager den rolle tidligere. Flere rygter har også beskrevet at Cowboys ikke ville have forlænget Amari Cooper, havde de vist at Lamb ville falde til dem på Valg 17. Lig dertil at Jerry Jones er manden der foreslog at Ceedee Lamb skulle have nr. 88 på trøjen, hvilket er et ikonisk receiver-nummer i Dallas. Dette er med til at give et billede af hvor meget Jones-familien (specielt Jerry) og organisationen elsker Lamb.

Så er du det mindste i tvivl om hvem den bedste rookie wide receiver for dynasty er fremadrettet, så er det hverken Jerry Jeudy eller Henry Ruggs, der gik tidligere i draften. Det er spilleren med mest talent og det bedste landing spot: Ceedee Lamb.

Tags

Thomas Køster Madsen

Jeg har spillet Fantasy siden 2014, hvor jeg omgående blev totalt hooked. Jeg startede udelukkende med redraft, men begyndte i 2019 også at spille Dynasty, så jeg kunne få mit fantasy-fix hele året rundt. Har primært stået for start/bænk og waiver i løbet af sæsonen. Har du spørgsmål kan du finde mig på twitter @MadsenThomas

Relaterede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close

Du har sat Adblocker til!

Du støtter os ved at lukke din adblocker ned på FantasyMeister